Hvor der er vindere, er der også tabere. Blandt de børsnoterede danske biotekselskaber tegner der sig efterhånden et meget klart billede af, at tre børsnoterede biotekselskaber går en fortsat lys fremtid i møde, mens tre andre må kigge længere efter fremtidig succes. Det sidste selskab er lidt af en joker, der er på vej til at blive en del af A-holdet.

”Jeg synes, man kan dele de børsnoterede danske biotekselskaber op i to portioner. Genmab, Bavarian Nordic og Zealand Pharma er lidt i en liga for sig,” siger Peter Aabo, analytiker i Nordic Bio Investor, til MedWatch.

Money talks

Den meget klare udmelding skal ifølge analytikeren ses som en konsekvens af flere ting, men frem for alt er selskabernes stærkt reducerede cash burn - forbrug af likvider - af afgørende betydning. Bavarian Nordic har stort set ikke længere noget cash burn, på nuværende tidspunkt omkring 50 mio. kr., og forventer et nulresultat for hele 2013.

Peter Aabo noterer sig samtidig, at Genmab årlige driftsomkostninger på ca. 100 mio. dollar (rettet fra med et årligt cash burn på omkring 100 mio. dollar, red.) nu er på et niveau, der er helt usammenligneligt med tidligere tiders rekordhøje driftsomkostninger. Selskabet har guidet på et cash burn for hele 2013 på mellem 225 og 275 mio. kr. Genmab-topchef Jan van de Winkel har en klar strategi om, at Genmab allerede før 2017 vil være et vedvarende, profitabelt selskab.

Og det er en betragtning, som Peter Aabo langt fra står alene med.

”Både Genmab, Zealand Pharma og Bavarian Nordic er ved at være bæredygtige selskaber baseret på salgsindtægter. Bavarian har en business, der er sammenhængende inden for infektionssygdommene. Så brænder de selvfølgelig nogen penge af på cancerdelen, men overordnet ser det positivt ud. Så længe Lyxumia kører, og Sanofi tror på det, så er det sådan set også enkelt at regne et cashflow positivt selskab igennem for Zealand Pharma.

Det samme gør sig gældende for Genmab, når Arzerra (leukæmimedicin, red.) forhåbentlig kommer ind i bredere indikationer. Samtidig har selskabet daratumumab (et antistof til behandling af knoglemarvskræft, red.)og DuoBody-platformen. På den måde er de tre selskaber et A-hold, netop fordi der er noget bæredygtigt positivt cashflow i horisonten inden for få år,” siger Thomas Bowers, medicinalanalytiker i Danske Bank, til MedWatch. Han uddyber:
 
”Når det er sagt, så skal man huske på, at både Veloxis og Topotarget står klar med deres pivotale studier. Det er klart, at der så er forskellige forventninger til, hvad de forskellige selskaber kan gøre med deres forskellige lægemidler. Belinostat i PTCL (lægemiddelkandidat til behandling af perifært T-celle lymfekræft, red.) bliver jo næppe en blockbuster, fordi det er en forholdsvis snæver indikation. Samtidig får selskabet en forholdsvis lille royalty i USA. Det sagt, så ser Veloxis ud til at gå en god fremtid i møde, selvom der afgjort er udfordringer,” siger Thomas Bowers.

 Topchef: Genmab vedvarende profitabelt før 2017

 Genmab opjusterer forventningerne

 Topchefen: "Helt klart potentiale for ny opjustering" 

Zealand Pharma har det seneste stykke tid været omgærdet af positive historier. Senest offentliggjorde selskabet, at man nu har indgået en aftale med giganten Eli Lilly om forskning og udvikling af peptid-lægemidler, hvor fokussygdommene er type 2-diabetes og fedme på baggrund af en ny terapeutisk tilgang opfundet af Lilly. Det betyder, at selskabet nu har partnerskaber med både Sanofi, Eli Lilly og Boehringer Ingelheim.

”Zealand Pharma har også rigeligt med penge, og det ser også ud til at køre rimelig pænt med økonomien. Der er jo en usikkerhed omkring pipelinen vedrørende Lyxumia (Zealand Pharmas første peptid-lægemiddel, red.), altså om partneren Sanofi kører videre med det som kombinationsmiddel etc.,” vurderer Peter Aabo.

Jokeren

Veloxis, der er kendetegnet ved blandt andet at have en højvolatil aktie, står over for en spændende periode. Big pharma-selskabet Astellas Pharma har nemlig for en måneds tid siden fået godkendt et konkurrerende produkt, Advagraf XL, af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA. En direkte konkurrent til Veloxis’ LCP-Tacro, et lægemiddel, som skal forhindre afstødning af transplanterede nyrer, som det danske biotekselskab fortsat har ambitioner om at tage hele vejen til det amerikanske marked.

”Jeg mener godt, man kan diskutere, om Veloxis ikke er på vej over til Zealand Pharma, Genmab og Bavarian Nordic. Det siger jeg, fordi selskabet har penge nok til at fortsætte driften i mange år, og det er typisk en rigtig, rigtig vigtig del af et biotekselskabs prissætning – altså, om der er penge nok til driften de næste to til tre år,” siger Peter Aabo.

Ser du en udfordring i, at Astelleas Pharma nu er på markedet i USA?

”På kort sigt er det jo kun en fordel. Langsigtet kan det blive et problem, at der er et konkurrerende firma, men det er ikke altid, det er en ulempe. Det gør ofte, at der er nogen ude at markedsføre den her type stoffer. Markedet er jo løbet af patent i USA, og nu er Astellas kommet ind med deres opfølger, som så booster markedet, så der igen kommer omsætning. Jeg er slet ikke sikker på, at det er en ulempe for Veloxis, selvom flere har været ude at sige det. Det er jeg ikke selv enig i,” siger Peter Aabo.

Store udfordringer

Ifølge analytikeren befinder NeuroSearch, BioPorto og Topotarget sig i den helt anden grøft. Og det er der flere forklaringer på. NeuroSearch er under afvikling, og derfor er der ikke noget odiøst i, at selskabet langt fra tilhører eliten i dansk biotek. Topotarget brænder ifølge Peter Aabo stadig mange penge af i forhold til, hvor mange penge selskabet egentlig har tilbage.

I kulissen lurer et salg af selskabet til samarbejdspartneren Spectrum Pharmaceuticals.

 Forsøger Spectrum at dræne kassen i Topotarget? 

I forbindelse med regnskabet meddelte BioPorto samtidig, at selskabet nu forventer et større underskud for hele 2013, blandt andet affødt af udgifterne i forbindelse med fyringen af tidligere topchef Thea Olesen. På den positive side står, at selskabet allerede på nuværende tidspunkt har mere end halvdelen af den nært forestående aktie-emission hjemme.

Ifølge Peter Aabo har NGAL-salget været stærkt skuffende, hvilket faldende salgstal i både 2012 og 2013 underbygger.

”Det er jo ikke, fordi salget ligefrem var stort i forvejen. Det er jo få mio. kr., de omsætter for. De var jo ude at sige, at de kunne omsætte for flere mia. kr. Hele det her lyserøde scenarie er helt skudt i sænk,” siger Peter Aabo.

Han ser den seneste tids udskiftninger på både direktørposten og i bestyrelsen som et udtryk for, at det fremadrettet bliver ren og skær salgsmuskler, der kommer til at afgøre, hvorvidt selskabet kommer til at få en bid af markedet. Begrundelsen er, at han forventer BioPorto taber patentsagen vedrørende NGAL, der er en test til diagnose af akut nyreskade, en såkaldt nyreskademarkør.

”De har jo stadig et produkt, som de kan sælge, men de kommer til at bruge nogen penge på at få det godkendt i USA, og det er også det, selskabet har budgetteret med i år, hvor en del af pengene fra emissionen skal bruges til at køre fase 3-studier i USA.

BioPorto har vist sig at være utrolig overlevelsesdygtigt, fordi de har en kreds af utrolig loyale aktionærer, som bliver ved med at smide penge ind i selskabet, når det brænder på. Men det er en meget spekulativ aktie, hvor man får voldsomme kursstigninger, når der er rejst penge og omvendt,” lyder den afsluttende vurdering.