MedWatch

Lundbeck kigger patienterne dybere i hjernen

Ved ved hjælp af laboratoriedyrkede, menneskelige hjerneceller vil forskere hos Lundbeck kortlægge Alzheimers opståen.

Lundbecks forskere har taget et helt nyt værktøj i brug i jagten på morgendagens medicin. Et lille forskerteam på fem personer er begyndt at arbejde med laboratoriedyrkede menneskelige hjerneceller med rod i Alzheimers patienter. Det sker for at kortlægge sygdommens opståen, dens forskellige grene og mangfoldighed, samt på sigt for at finde sygdomstargets, eller lovende behandlingsmål, der kan forhindre sygdommen i at udvikle sig.

Det hele er muliggjort af ny teknologi, som Lundbeck har taget i anvendelse med støtte fra Højteknologifonden og assisteret af den nordsjællandske biotekvirksomhed Bioneer og Rigshospitalet. Landvindingen gør det muligt at skabe stamceller fra celler hentet fra ældre Alzheimerspatienter. Med stamcellerne som grundsten udvikles herefter menneskelige hjerneceller, som kan afspejle forholdene i Alzheimers-patienternes hjerne og derved give Lundbeck-forskerne langt bedre mulighed for at få indsigt i sygdommen end ved at studere de mus og rotter, de tidligere har måttet nøjes med.

"Den største fordel er, at der er tale om humane celler frem for dyreceller. Det giver os det direkte link til de patienter, vi arbejder med," forklarer fagdirektør i Lundbeck Jan Egebjerg til Ritzau Finans.

Skal kravle før løb

I første omgang arbejder Lundbeck med celler fra patienter med en særlig genetisk type af arvelig Alzheimers sygdom - frontal demens. Senere vil andre typer af Alzheimers sygdom blive inddraget, og håbet er at kortlægge sygdommens mangfoldighed og dermed også få bedre mulighed for at finde ny medicin, der er pejlet ind på behandling af den enkelte patient, eller de respektive genetiske segmenter af Alzheimers sygdom.

Inden Lundbeck kommer så langt, skal der dog gøre en del indledende øvelser.

"Vi skal lige kravle, før vi løber. Vores indledende fokus har været at prøve at få differentieret cellerne ind til neuroner og arbejde med, om vi kan afdække de basale virkningsmekanismer for lægemidlerne. Det næste trin er at gå ind at kigge på i hvor stor udstrækning, vi kan differentiere en given behandlings virkning på de forskellige patienter," forklarer Jan Egebjerg.

Lægemiddelkandidat om 4-5 år

Han har et håb om, at projektet og studierne af menneskelige hjerneceller på fire til fem års sigt kan munde ud i en lægemiddelkandidat til afprøvning i mennesker. Sker det, vil oddsene for de kliniske studier formentlig være bedret i forhold til, hvad der gælder i dag, hvor det kun er omkring en ud af ti lægemiddelkandidater, der kommer på markedet.

"Forventningen er, at succesraten i klinikken bliver bedre. I fase 2-stadiet, hvor vi undersøger effekten af et lægemiddel, håber vi, at vi ved at bruge humane celler langt bedre kan forudsige, hvad der vil ske i de humane studier," siger Jan Egebjerg.

Forskningsprojektet er del af Lundbecks langsigtede satsning på såkaldt skræddersyet medicin. Det er et udtryk opfundet af Wall Street Journal til at betegne en individualiseret behandling, hvor hver enkelt gren af sygdommen behandles individuelt. I dag er der i behandlingen i høj grad tale om en generaliseret behandling, eller "one-size-fits-all".

"Hvis vi for eksempel ser på patienter med depression, så ved vi, at der er nogle, der responderer på vores lægemidler. Men vi ved også, at der er nogen, der ikke responderer. Der er to fortolkninger af det. Den ene er, at forskellige patienter responderer forskelligt på lægemidlet, det andet, at der er forskellig underliggende patologi (sygdommens oprindelse, red). Der tror vi i stor udstrækning på, at der er forskelle i patologien," forklarer Jan Egebjerg.

Han venter samtidig, at projektet vil blive udbredt til andre grene af Lundbecks CNS-forskning.

"Det har helt klart et kommercielt potentiale i forhold til, at vi forhåbentligt kan afdække nogle nye mekanismer, fordi vi arbejder i humane celler, som så vil føre frem til lægemidler. Specielt inden for psykoseområdet har vi et stort tomrum i forhold til at komme op med nye targets. Det psykiatriske felt er særdeles komplekst og lige præcis den her teknologi kan være til hjælp, fordi der efterhånden er ved at komme information om, at genetiske ændringer har ret stor betydning inden for mange af de psykiatriske sygdomme."

 Nyt liv til Lundbeckpartners Alzheimersmedicin

 Lundbeck skrinlægger Alzheimers-kombination 

 EU-komité afviser Lundbecks Alzheimers-middel 

 Bank: Nyt fokus på Lundbecks Alzheimersmiddel 

 Hvad er Lundbeck-chefs største overraskelse? 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier