Børsklø til debutanter på fedmemarkedet

To amerikanske medicinalselskaber med fokus på fedmemidler bliver sendt nedad på landets børs.
Af Ritzau Finans

Det amerikanske medicinalselskab Vivus har fået en skidt generalprøve med sin nylancerede vægttabspille Qsymia. Ledelsen fortalte tirsdag på en telekonference efter regnskabet for tredje kvartal, at omkring en tredjedel af patienterne, der får udskrevet Qsymia på recept, undlader at købe midlet på grund af høj patientandel af betalingen. Det skriver Bloomberg News.

På børsen vendte investorerne efterfølgende Vivus ryggen og sendte aktien 21 pct. lavere. Også Vivus' kvartalsregnskab skuffede. Omsætningen i kvartalet var blot 41.000 dollar, og bundlinjen viste et underskud på 40,4 mio. dollar i fjerde kvartal, svarende til 40 cent pr. aktie, eller 8 cent værre end ventet, ifølge Bloomberg News.

Vivus er sammen med ligeledes amerikanske Arena Pharmaceuticals blandt de selskaber Novo Nordisk muligvis vil skulle konkurrere med, hvis det lykkes for Novo at få Victoza på fedmemarkedet.

Arena faldt tirsdag 4,4 pct. inden offentliggørelsen af sit kvartalsregnskab efter børslukketid. Det viste et underskud på 7 cent pr. aktie mod ventet 9 cent. Samtidig oplyste Arena, at det venter, at partneren Eisai lancerer deres fælles vægttabsmiddel Belviq i USA tidligt i 2013.

Novo er i færd med det afsluttende fase 3 studie med Victoza som fedmebehandling.

 FDA vil give fedmemedicin en hjælpende hånd

 Fedmemidler kan få det svært i Europa

 Vivus lancerer fedmemedicin i USA

 Analytiker giver hård dom til Neurosearchs fedmemiddel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også