Vivus lancerer fedmemedicin i USA
Det amerikanske medicinalselskab Vivus har lanceret lægemidlet Qsymia (tidligere Qnexa) til behandling af fedme på det amerikanske marked. Det oplyser selskabet i en meddelelse ifølge Bloomberg News.
Novo er i færd med de afsluttende fase 3-studier af diabetes 2-midlet, Liraglutid, til behandling af fedme. Derfor vil lanceringen af Qsymia blive fulgt af danske aktieanalytikere, da recepttallene kan give indtryk af lægernes villighed til at udskrive vægttabsmedicin i tillæg til motion og diæt.
Også Neurosearch og Zeland Pharma har lægemidler mod fedme i pipelinen.
Læs også: Analytiker giver hård dom til Neurosearchs fedmemiddel
Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, godkendte Qsymia i juli. Det var anden gang på bare tre uger, at lægemiddelmyndigheder gav markedsføringstilladelse til et produkt til behandling af overvægt. Det skete efter 13 års dødvande uden godkendelser i USA af ny medicin til fedmebehandling.
I første omgang kan Qsymia kun bestilles via postordrebestillinger, skriver Bloomberg News.
Nordea: Novos fedmemiddel er bedre end Qsymia
Novo Nordisk har medvind i sigte
Relaterede artikler:
Analytiker giver hård dom til Neurosearchs fedmemiddel
For abonnenter
Nordea: Novos fedmemiddel er bedre end Qsymia
For abonnenter
Sydbank: Vejen er banet for Novos fedme-medicin
For abonnenter