Leo: Godkendelse åbner for enormt marked

Amerikansk godkendelse af ny indikation for Leo Pharmas gel-produkt åbner for et uhyre interessant marked.

”Med dette produkt og med vores solkeratoseprodukt Picato, som vi introducerede på det amerikanske marked tidligere i år, så står vi lige pludselig i en situation, hvor vi får åbnet for et marked, som faktisk er større end vores samlede marked har været hidtil.”

Ordene er Jacob Anker Rasmussens, og de understreger betydningen af, at FDA har godkendt Leo Pharmas gel-produkt, Taclonex, til en ny indikation inden for psoriasis.

”Det betyder, at vi kommer til at have adgang til et endnu større marked, end vi havde tidligere. Vi får med denne godkendelse adgang til alle psoriasis-patienter, der kan bruge gelen,” siger Jacob Anker Rasmussen, der er vice president for Global Sales & Marketing i det danske selskab, og uddyber:

”Taclonex-gelen var hidtil kun godkendt til brug i hovedbunden, og med den her godkendelse får vi også adgang til de patienter, som har psoriasis på resten af kroppen, og det er langt størstedelen. Det er selvfølgelig uhyre interessant for os.”

Kommer i kontakt med nye patienter

Leo Pharma har ifølge Jacob Anker Rasmussen også set på de andre markeder, hvor selskabet har introduceret Taclonex-gelen, at selve patientpool’en bliver udvidet, fordi patienter, der ikke tidligere anvendte præparater, kan forlige sig med at bruge Taclonex i hverdagen.

”Grunden til, at vi lancerer en gelformulering, er, at vores patientmarkedsanalyser har vist, at det er den formulering, som patienterne foretrækker. Den tørrer hurtigere ind på kroppen, så det er nemmere at komme videre med hverdagen.”

Og Jacob Anker Rasmussen er fortrøstningsfuld i forhold til konkurrencesituationen.

”Vi har allerede set rigtig pæne vækstrater på Taclonex-gelen for dens anvendelse i hovedbunden. Vi forventer, at vi får den samme uptake for anvendelsen på resten af kroppen, da det er den formulering, som patienterne foretrækker.”

 Leo Pharma-dir: Hvert land sin model

 Løven massefyrer i Europa

 Leo håber på snarlig lancering af middel i Europa 

 Leo Pharma i jagt på nye behandlingsmetoder

 

Prøv MedWatch gratis og uforpligtende i 40 dage, og modtag samtidig vores gratis nyhedsbrev to gange dagligt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også