MedWatch

Leo håber på snarlig lancering af middel i Europa

De europæiske myndigheder har meldt positivt tilbage på Leo Pharmas nye middel mod solkeratose. Lancering i USA går over al forventning.

Europæerne kan inden for de næste to år se frem til et helt nyt middel mod solskader - også kaldet solkeratose.

Sådan lyder forventningerne i hvert fald fra den danske medicinalvirksomhed Leo Pharma, efter den europæiske komité for humanmedicin, CHMP, har anbefalet, at der lægemidel Picato godkendes.

Og Leo Pharma er derfor i gang med at forberede lanceringen af Picato på det europæiske marked, fortæller Lars Olsen, koncerndirektør med ansvar for salg og marketing hos Leo Pharma, til Berlingske Business.

"Vi er meget glade for den positive tilkendegivelse. Når produktet er endeligt godkendt, så ruller vi det ud på de europæiske markeder i takt med, at vi får forhandlet pris og tilskud på plads. Danmark bliver et af de første lande, hvor vi lancerer," siger han til Business.

Det tager normalt et par måneder for det europæiske medicinalagentur, EMA, at træffe sin endelige beslutning om, hvorvidt et lægemiddel skal godkendes eller ej. En afgørelse, der bygger på anbefalingen fra CHMP, og Lars Olsen vurderer, at der vil gå et år til to, før lægemidlet vil være i hænderne på de europæiske forbrugere.

Positiv respons fra det amerikanske marked

Ved for meget solbadning kan der opstå skader i huden, og det er disse mén, Picato er målrettet. Skaderne kan i værste tilfælde udvikle sig til en særlig form for hudkræft og plejer normalt at blive behandlet med frysning, eller ved at skabe det skadede område i en længere periode.

I april blev midlet lanceret på det amerikanske marked. Og det er indtil nu gået over Leo Pharmas forventning.

"(...) vi har indtil nu behandlet mere end 30.000 amerikanske patienter med midlet. Det overstiger vores forventninger en hel del,"  siger Lars Olsen til Berlingske Business og fortæller videre, at salget ligger langt over, hvad virksomheden havde budgetteret med.

Samme forventning har han dog ikke til det europæiske marked, selv om han tror på en god modtagelse af midlet. Det hæfter sig blandt andet til de forskellige markedsdynamikker i henholdsvis USA og Europa.

Lars Olsen forventer, at lanceringen vil have en mindre positiv effekt på Leo Pharmas salg i 2012, men ventes at få større betydning for regnskabet 2013.

 Kopier hæmmer Løven i USA

 Pres på priserne i medicinbranchen

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier