Bavarian skal bruge ny ordre inden januar

Topchef Anders Hedegaard fortæller, at selskabet må fyre hundredevis af medarbejdere, hvis ikke en ny ordre på koppevaccinen Imvamune kommer inden januar.
Foto: PR Bavarian
Foto: PR Bavarian
AF RITZAU FINANS

Hvis ikke Bavarian Nordic får en ny ordre på koppevaccinen Imvamune inden januar, må selskabet fyre hundredevis af medarbejdere. Det indrømmer selskabets administrerende direktør, Anders Hedegaard, over for Bloomberg News.

Bavarian har i forvejen modtaget én ordre på i alt 20 mio. doser Imvamune fra USA, og de amerikanske myndigheder har derudover en option på op til 60 mio. doser. Men Bavarian ventede i første omgang en ny ordre inden juni 2012, og ved nu reelt ikke, om der kommer flere.

Dramatisk

Konsekvenserne af et ordrestop ville være "dramatiske", erkender Anders Hedegaard over for Bloomberg News, og Bavarian Nordic har allerede haft sin første fyringsrunde på 21 medarbejdere i maj, skriver nyhedsbureauet.

Imvamune er en koppevaccine udviklet til patienter med hudsygdomme og svækket immunforsvar, da vaccinen har færre og mindre alvorlige bivirkninger end allerede kendte vacciner. Til gengæld er den dyrere og skal gives til patienter to gange med flere ugers mellemrum, hvilket tæller imod dens brugbarhed, udtaler D.A. Henderson, der rådgiver de amerikanske sundhedsmyndigheder omkring kopper, til Bloomberg News.

 Analytiker forventer nye Bavarian-ordrer omkring årsskiftet

 Analytikere: Salg af hele Bavarian Nordic mest sandsynligt

 Bavarian får ny amerikansk storaktionær

 Bavarian indgår ny aftale med USA's regering

 Hedegaard: En femdobling af potentialet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også