Børsaktivist får en af sine egne ind hos Lundbeck-partner

Det lykkedes børsaktivisten Carl Icahn at få én af sine fire kandidater valgt ind i bestyrelsen hos en amerikansk Lundbeck-partner, som han ejer næsten 10 pct. af.
Foto: Associated Press
Foto: Associated Press

Aktionærerne i amerikanske Forest Laboratories, der sælger Lundbecks antidepressiv Lexapro under licens, har genvalgt ni ud af ti bestyrelsesmedlemmer.

Men en enkelt ny kandidat fandt ifølge Wall Street Journal vej til bestyrelsen. Og det var en af de fire kandidater, som børsaktivisten Carl Icahn havde opstillet.

På den årlige generalforsamling viste foreløbige resultater, at Icahn-kandidaten Pierre Legault blev valgt ind i stedet for Dan Goldwasser, der havde været formand for kompensationsudvalget og havde været bestyrelsesmedlem i 35 år.

Pierre Legault har tidligere været CFO i OSI Pharmaceuticals, og også haft ledende stillinger hos flere andre medicinalselskaber.

Hvem skal tage over?

Carl Icahn havde opstillet fire kandidater, fordi han ønskede mere repræsentation ude fra til at løse de problemer, han ser i selskabet, vedrørende påstået svag selskabsledelse og selskabets dårlige aktiekursudvikling i de senere år.

Han efterlyser desuden offentliggørelsen af en plan for, hvem der skal følge efter den nuværende direktør, Howard Solomon, der er 84 år gammel, samtidig med at han mener, at selskabet ikke har været tilstrækkeligt forberedt på patentudløbet på Lexapro.

Ifølge Leerink Swann-analytiker Seamus Fernandez er det sandsynligt, at Carl Icahn, der gennem sine investeringsfirmaer ejer næsten 10 pct. af Forest Laboratories, vil presse på for større repræsentation, medmindre de ændringer han er fortaler, bliver foretaget.

Og ifølge analytikeren er det usandsynligt, at Forest Labs vil være helt på linje med Carl Icahns synspunkter på kort sigt med blot ét enkelt Icahn-bestyrelsesmedlem.

 Milliardærinvestor får kun lidt ud af Amylin

 Børsaktivist presser Novo-rival til frasalg 

 Lundbeck-partners salg faldt til under en femtedel

 Lundbeck-partner på vej med nyt antidepressiv

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også