”Vi er holdt med at spille dansk fodbold”

Danske erhvervsledere mener, at Novo Nordisk har landets bedste image 2012, fremgår det af en dugfrisk analyse fra Berlingske Business Magasin. Lars Rebien kalder det ”tøset” at underspille selskabets rolle.
Foto: Novo Nordisk/ PR - Direktør Lars Rebien
Foto: Novo Nordisk/ PR - Direktør Lars Rebien

Medicinalkoncernen Novo Nordisk generobrer i 2012 førstepladsen i Berlingske Business Magasins imageanalyse, og dermed er det intet mindre end10.gang, at Novo Nordisk vinder prisen siden 1992. Sidste år blev Novo Nordisk overgået af Lego.

I et interview i magasinet, der udkommer torsdag, fokuserer journalisten på, at adm. direktør Lars Rebien Sørensen i forbindelse med et pressemøde om 2011-regnskabet sagde ” You ain´t seen nothing yet.” En usædvanlig optimistisk, offensiv og kæk bemærkning i dansk regnskabssammenhæng. Men Lars rebien siger, at det ikke var en tilfældig bemærkning:

”..Der er mening bag galskaben. Hvis man kigger 10 år tilbage, kan man konstatere, at vi har lavet en meget signifikant værdiskabelse. Jeg tillod blot at bemærke, at inden for de sidste tre-fire år er der sket en betydelig ændring i vores pipeline og produktsortiment. Maskinen hos os er jo nye produkter,” siger han til magasinet.

Derfor er Rebien positiv

Han fremhæver en række positive forhold for virksomheden som grobund for vækst og indtjening:

*Selskabet har fået diabetes 2 lægemidlet Victoza på markedet.

*Selskabet er ved at få godkendt en ny generation af insuliner.

*Novo Nordisk har den aktive ingrediens (Liraglutid), der kan blive til fedmebehandling.

*Novo Nordisk er på den lidt længere bane optimistisk med hensyn til at udvikle og fremstille en insulintablet.

Han fremhæver også, at Novo Nordisk er blevet en ægte global spiller i forhold til både salg og produktion:

”Succes forpligter. Det ville være tøset at underspille. Vi er holdt op med at spille dansk fodbold; nu er det ligesom det tyske landshold, der ikke kan komme hjem, hvis de ikke vinder.”

Imageprisen er givet til Novo Nordisk på baggrund af 3.695 erhvervslederes bedømmelse af 140 virksomheder i perioden 12.april til 4. maj. Novo Nordisk efterfølges på ranglisten af Lego og Novozymes.

"Danskernes" vurdering

I en anden bedømmelse, som Børsen offentliggør i dag, vurderer ”danskerne” 40 større virksomheders omdømme. Undersøgelsen er foretaget af Reputation Institute for Børsen. Her kommer Novo Nordisk ind på en 6. plads mod en anden 2. plads i 2011. På førstepladsen kommer Lego.

 Novo-topchef: “You ain’t seen nothing yet”

 Dansk life science over middel i imageanalyse 

 Nordea: Victoza bliver en af verdens supersællerter 

 Nordea: Det er nu, der skal købes Novo-aktier

 Analytikere ser 43 pct. chance for fedme-Victoza 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også