En blodprøve skal røbe tidlig Alzheimers-syge

Et norsk firma er i fuld gang med at udvikle en test, hvor man via en blodprøve kan afklare, om en patient har Alzheimers i et tidligt stadie. Testen skal efter planen være færdig i løbet af 2012.
Foto: Helle Arensbak / Jyllands-Posten
Foto: Helle Arensbak / Jyllands-Posten

Det norske biotekfirma DiaGenic arbejder på at udvikle en måde, hvorpå man med en blodprøve kan spore Alzheimers Sygdom hos patienter, der kun er i en meget tidlig fase af sygdommen.

Det skriver den norske netavis VG.no.

DiaGenic udvikler sporings-tests, der kan fortælle, hvorvidt personer lider af diverse sygdomme. I fimaets laboratorier har man allerede udviklet en blodprøvetest, der kan påvise Alzheimers, når patienter er nået demensstadiet. Men for at Alzheimers medicin - både den, der er på markedet, og den, som ligger i diverse medicinalfirmaers pipelines - kan virke optimalt, skal man opdage sygdommen tidligt.

”Det er ikke muligt at genoplive hjerneceller, som allerede er blevet skadet af sygdommen,” siger adm. direktør i DiaGenic Erik Christensen, til VG.

Målet er at udvikle en test, der kan spore ændringerne i blodet i en blodprøve op til to år, før patienten når demensstadiet. De nye blodprøvetests fra Diagenic skal efter planen færdigtestes for det europæiske marked i løbet af 2012.

I dag findes der tre metoder, som kan påvise Alzheimers. En undersøgelse af personens kognitive evner (hukommelse, indlæring mv.), en undersøgelse af specielle proteiner i spinalvæsken og en MR-scanning af hjernen, som kan tydeliggøre tab af aktivitet i bestemte områder.

 Ny Alzheimers-medicin bliver stærkt kritiseret af eksperter

 Kun få sygdomme kan forudsiges ved genom-sekventering 

 Rosmarinmedicin kan afhjælpe Alzheimers 

 Vigtigt demensmiddel bør bruges bredere  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også