Teva lukker to amerikanske kontorer og dropper lobbyister

Kåre Schultz vil lukke ned for to af Tevas kontorer på den amerikanske østkyst, ligesom man har skilt sig af med sine lobbyister i USA, som man ifølge den danske topchef ikke har brug for.
Foto: /ritzau/Jens Dresling
Foto: /ritzau/Jens Dresling

Kåre Schultz har besluttet sig for at lukke to af den israelske medicinalkoncern Tevas kontorer i USA.

Det skriver det israelske medie The Calcalist ifølge FiercePharma.

Den danske topchef leverede nyheden på et møde med investorer i Tel Aviv i sidste uge.

Teva vil dels lukke sit kontor i New York, som ifølge direktøren er alt for dyrt, og dels kontoret i Washington D.C. Det kontor er primært blevet brugt af lobbyister, og dem mener man ikke længere, at der er brug for.

Det skyldes, at Teva er medlem af brancheforeningen for generiske lægemiddelproducenter i USA, Association for Accessible Medicines (tidligere Generic Pharmaceutical Association), og det burde altså være alt rigeligt på lobby-fronten.

Som FiercePharma påpeger, bliver de to kontorer på den amerikanske østkyst næppe de eneste Teva-faciliteter, der bliver lukket ned i den kommende tid.

"HardKåre" har allerede annonceret en omfattende spareplan, der skal fjerne 3 mia. dollars i omkostninger i medicinalselskabet og forventes at koste 14.000 arbejdspladser.

Man regner med blot at beholde ét kontor i USA, når spareplanen er gennemført, men hvor det vil ligge, vides endnu ikke.

Teva er verdens største producent af generiske lægemidler, et segment, som er kommet under gevaldigt pres i særligt USA på det seneste. Samtidig er man selv presset af begyndende kopikonkurrence for sit storsælgende patenterede sklerosemiddel Copaxone.

Kåre Schultz og Lars Fruergaard har det stærkeste brand blandt alle danske topchefer 

Tevas overskud vil først for alvor stige i 2020 

Kopister øger presset på Teva 

Investorlegende kaster sig ind i Teva 

Tevas tidligere generika-boss bliver topchef for rival 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også