Målrettet kræftmedicin giver nye muligheder
Michael Weitz havde ikke flere muligheder. Han havde gennemgået kemoterapi, strålebehandling og kirurgi, men hans lungekræft spredte sig alligevel til hans knogler og hjerne.
Da hans tid var ved at rinde ud, meldte den amerikanske skadestuelæge sig til et klinisk fase 1-forsøg – den tidligst tilladte kliniske fase for forsøg med mennesker – af lægemiddelskandidaten crizotinib. Medicinen virker på omkring 4 pct. af patienter med fremskreden lungekræft, som bærer en muteret form af et protein kaldet ALK.
”Da jeg vidste, at jeg havde den mutation, vidste jeg, at jeg havde en spændende ny mulighed,” siger Weitz, som nu er 55 og kræftfri efter i tre år at have taget medicinen, som nu sælges af Pfizer under navnet Xalkori efter en usædvanlig hurtig udviklingsproces.
En markant ændring
Det har traditionelt taget et årti og kostet omkring 1 mia. dollar at markedsføre en ny behandling. Men i de seneste par år er en håndfuld kræftlægemidler, såsom Onyx Pharmaceuticals Kyprolis mod knoglemarvskræftsygdommen myelomatose, Roches Zelboraf mod modermærkekræft og Pfizers Xalkori, blevet godkendt på halvt så lang tid, pga.forbedrede genetiske screeninger, bedre fase 1-forsøg og et stort behov for nye, effektive behandlinger.
”Vi håber på at kunne barbere flere år af den tid, det tager at få endelig godkendelse og spare mange hundrede millioner dollar per lægemiddel. Vi kommer til at se det her som en markant ændring over de næste fem år,” siger Robert Schneider, director of translational cancer research ved New York University Cancer Institute.
Weitzs historie er et dramatisk eksempel på, hvordan personligt tilpasset medicin gør fremskridt her 10 år, efter forskere begyndte at kortlægge den menneskelige arvemasse, og dermed gjorde det muligt at tilpasse lægemidler til specifikke genetiske varianter.
Læs hele artiklen fra Reuters her.
FDA åbner op for hurtigere medicingodkendelser
FDA: Vi godkender medico hurtigere
