Sanofi belønnes for positive studier med leddegigtmiddel

Sanofi og Regeneron har her til morgen rapporteret positive resultater fra et fase 3-studie med et middel mod leddegigt, og det glæder investorerne.
Foto: Sanofi
Foto: Sanofi
AF RITZAU FINANS

Det franske medicinalselskab Sanofi stiger fredag på børsen i Paris, hvor investorerne kan glæde sig over positive resultater i et fase 3-studie med lægemiddelkandidaten Sarilumab til behandling af leddegigt.

Ifølge Bloomberg News har Sarilumab, der udvikles af Sanofi og amerikanske Regeneron, vist større effekt i leddegigtpatienter end et af de mest benyttede midler på markedet, Humira fra Abbvie.

Der var tale om et studie, der sammenlignede Sarilumab med Humira som enkeltbehandling af leddegigt over 24 uger.

I USA har Sanofi og Regeneron allerede indsendt ansøgning om markedsføringstilladelse for Sarilumab og venter en tilbagemelding til oktober. Kort forinden - i tredje kvartal - planlægger selskaberne at poste den europæiske registreringsansøgning.

Sanofi ligger fredag formiddag 1,6 pct. højere på børsen i Paris.

 FDA tager Sanofi-gigtmiddel under behandling

 Sanofi-topchef rusker op - lancerer helt ny strategi

 Sanofi fremviser gode fase 3-data for gigtmiddel  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også