Amerikansk medicinalgigant skærer 8500 stillinger

Merck & Co. meddeler tirsdag, at man fyrer 8.500 som en del af en større spareøvelse. Fyringerne kommer oven i de 7.500, der allerede er annonceret i år.
Af Ritzau Finans & STEFAN SINGH KAILAY

Den amerikanske medicinalgigant Merck kaster sig ud i en stor sparerunde og skærer 8.500 stillinger væk. Det fortæller selskabet tirsdag.

Det svarer til mere end 10 pct. af selskabets medarbejderstyrke ved seneste årsskifte.

Spareøvelsen koster omkring 2,5 til 3 mia. dollar før skat, oplyser Merck, som så til gengæld venter at kunne spare 2,5 mia. dollar årligt på driftsomkostningerne med effekt fra slutningen af 2015.

Merck forklarer, at spareprogrammet går ud på at skærpe fokus på salg og udvikling.

"Disse handlinger gør Merck til et mere konkurrencedygtigt selskab, bedre positioneret til at skabe innovation og mere effektiv bringe medicin og vacciner til markedet til de folk, der har brug for dem," udtaler Merck-chef Kenneth C. Frazier i en meddelelse.

Fyringerne kommer oven i de 7.500, der allerede er annonceret i år.

Merck er aktive på en række områder og blandt andet aktiv med Januvia på diabetesområdet.

 Endnu en medicinalgigant melder om fyringer 

 Merck i ny nedtur

 Analytiker revser Mercks F&U-budget 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også