Endnu en region stopper industribetalte kongresrejser

Fra nytår kan læger i Region Midtjylland ikke længere modtage økonomisk støtte fra medicinalindustrien til rejser og konferencer i forbindelse med efteruddannelse.
Foto: ASCO
Foto: ASCO

Region Midtjylland vil fra 2018 selv stå for finansieringen af de ansatte lægers efteruddannelse.

Det besluttede regionens direktion og lægefaglige direktører fra alle regionens hospitaler enstemmigt besluttet, oplyser regionen.

Det sker for at sikre, at regionernes læger kan deltage i blandt andet Medicinrådets fagudvalg, der har fastsat et krav om, at læger ikke kan deltage i kongresrejser og lignende betalt af medicinalproducenter eller konkurrenter til producenter, der har et middel til vurdering i Medicinrådet.

"Med et absolut venligt ment, men alligevel klart "nej-tak" til rejse og konference-sponsorater, gør vi det nu tydeligt, at Region Midtjylland selv betaler for speciallægernes efteruddannelse. På den måde sikrer vi, at vores læger også formelt er habile til arbejdet i medicinrådet," siger koncerndirektør Ole Thomsen i en pressemeddelelse.

Regionens beslutning om selv at finansiere blandt andet deltagelse i udenlandske kongresser skal nu konkretiseres i en regional retningslinje, der udarbejdes i dialog med medarbejderne og godkendes endeligt af direktionen.

I lighed med Region Midtjylland ventes også Region Syddanmark i år at vedtage et sæt retningslinjer for, hvordan den fremover selv vil finansiere efteruddannelse. Også Region Sjælland arbejder på en model, mens overlæger i Region Nordjylland igennem flere år har haft 22.000 kr til disposition til efteruddannelse, der fremover også skal dække deltagelse i kongresser.

Region Hovedstaden undersøger ifølge Dagens Pharma aktuelt omfanget af industribetalte kongresrejser, førend den vil tage stilling til en fremtidig model for efteruddannelse.

Læger kommer på færre kongresser

Medicinalindustrien bruger 80 mio kr om året på lægers kongresrejser

Medicinrådet om habilitetsregler: ”Vi har ikke været klare nok”

Regioner vil betale lægers kongresrejser

Region vil betale lægers kongresrejser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også