Kraftig, dansk stigning i multiresistente bakterier

Spredningen af multiresistente bakterier på de danske hospitaler er steget markant i forhold til tidligere. Især én bakterie har set en kraftig stigning.

Med 18 tilfælde hos 13 patienter var udbredelsen af den særdeles frygtede tarmbakterie CPE-bakterie på de danske hospitaler i 2013 lige så stor som de foregående fem år til sammen, hvor der i alt blev fundet 19 tilfælde.

Det viser årets DANMAP-rapport fra Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet.

”CPE bakterier er frygtet over hele verden og anses af ECDC (det europæiske sundhedsagentur) som den alvorligste resistenstrussel i Europa,” siger overlæge ved Statens Serum Institut Robert Skov i en meddelelse fra SSI.

Bekymrende udvikling

Tidligere blev CPE fundet i Danmark hos patienter, der havde været i udlandet. I 2013 blev CPE imidlertid også fundet hos patienter, der ikke havde været ude at rejse. Der blev desuden set spredning af CPE imellem 4 patienter på et sygehus.

"Det er meget alvorligt, at vi har set spredning af CPE-bakterier på et dansk sygehus. Tendensen med stigende antal multiresistente bakterier på danske sygehuse – ikke mindst spredning af CPE-bakterier og en kraftig stigning i VRE – er meget bekymrende. På sigt kan disse bakterier true vores moderne hospitalsbehandling, så det er vigtigt, at disse trusler håndteres nu, inden de vokser ud af kontrol,” siger Robert Skov.

For det er nemlig ikke kun CPE-bakterien, der er mere udbredt. VRE er enterokok-bakterier, som er resistente over for antibiotika af typen vancomycin. I 2013 blev der rapportereret 248 tilfælde af infektioner med VRE til Statens Serum Institut. Det er en kraftig stigning i forhold til 2012, hvor der var 54 patienter med infektioner.

Samtidig sås der for alvorlige infektioner som blodforgiftning en fordobling fra 12 patienter i 2012 til 23 patienter i 2013.

 Resistente bakterier truer det moderne sundhedsvæsen

 En halv milliard kroner skal redde menneskeheden

 Medicinalgigant i offensiv over for danske læger

 Læger opfordrer til industri-finansieret fond

 Roche smider milliarder efter antibiotika

 Fond: Gennembrud i kamp mod multiresistente bakterier

 Statens Serum Institut i norsk bakterie-kamp 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også