MedWatch

Roche smider milliarder efter antibiotika

En ny aftale giver schweiziske Roche rettighederne til et antibiotika-middel rettet mod en multiresistent superbakterie, der er almindelig på mange sygehuse verden over. Aftalen kan løbe op i mere end 3 mia. kroner.

Den schweiziske medicinalgigant Roche har indgået en global licensaftale med det privatejede selskab Polyphor angående udvikling og kommercialisering af lægemiddelkandidaten POL7080. Det oplyser Roche i en pressemeddelelse.

Lægemidlet er en type antibiotika til patienter med infektioner fra bakteriegruppen Pseudomonas aeruginosa. Denne gruppe bakterier er udbredt på hospitaler og sygehuse, hvor den efterhånden har udviklet resistens overfor de fleste typer antibiotika.

POL7080 befinder sig pt. i fase 1 af klinisk udvikling, hvor den har vist sig både sikker og effektiv, skriver Roche.

Ifølge aftalen betaler Roche 212 mio. kroner upfront til Polyphor, og hertil kan komme milepælsbetalinger på op mod 2,8 mia. kroner, samt tocifrede royalties af slaget af et eventuelt markedsført produkt. Polyphor vil have muligheden for at stå for markedsføring af en inhalerbar version af POL7080 i Europa, mens alle øvrige rettigheder overgår til Roche.

Forsiden lige nu

Saniona starter studie med diabetestablet

Kombinationsbehandlingen tesomet fra det danske biotekselskab Saniona er blevet formuleret i én samlet tablet, hvilket skal gøre den mulige diabetesbehandling mere bekvem for patienterne, og man har nu startet et fase 1-studie med kandidaten i den nye formulering.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier