Læger opfordrer til industri-finansieret fond

Lægeforeningen opfordrer nu direkte medicinalindustrien til at finansiere en uafhængig international fond, som kan sikre, at der bliver udviklet og produceret nye antibiotika.

Antallet af danskere, der bliver smittet med antibiotikaresistente stafylokokker er stærkt stigende, og udviklingen får nu lægerne til at slå alarm.

Tal fra overvågningsprogrammet DANMAP under Statens Serum Instutut viser, at 1.556 danskere i 2012 blev smittet med antibiotikaresistente stafylokokker. Det er en stigning på 20 pct. i forhold til 2011. Siden 2009 er det totale antal smittede næsten fordoblet.

Den stigende resistens får Lægeforeningen til at opfordre medicinalindustrien til at finansiere en uafhængig international fond baseret i EU eller WHO, som kan sikre, at der bliver udviklet og produceret nye antibiotika.

”Man er nødt til at tænke utraditionelt. Der er det særlige ved nye antibiotika, at de ideelt set kun skal bruges i begrænset omgang. Derfor er det klart, at der ikke er samme økonomiske incitament for industrien til at udvikle denne type medicin sammenlignet med andre typer af medicin”, påpeger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen, og leder af den særlige task force, som den europæiske lægeforening CPME har nedsat for at bekæmpe antibiotikaresistens.

Udvis ansvarlighed

Lægeformanden understreger også, at der i det økonomiske bidrag kan ligge et ikke uvæsentligt CSR-element for industrien, altså et psotivt omdømme i forhold til social ansvarlighed.

”Udviklingen af nye antibiotika kan ganske enkelt ikke betale sig. Finansieringen af en international antibiotikafond er en mulighed for, at industrien kan vise, at den ikke kun er en industri, men også en del af sundhedsvæsenet. At være med til at rydde op, når det går galt med deres produkter, vil signalere ansvarlighed."

Hvis ikke industrien træder til, er alternativet et politisk indgreb, mener Mads Koch Hansen.

”Problemet med antibiotikaresistens udgør en så alvorlig risiko for sundheden helt generelt, at nationale myndigheder kan blive nødt til at tage over for at sikre, at der kommer nye antibiotika på markedet."

 Roche smider milliarder efter antibiotika

 Læger aflurer lumske klyngebakterier

 Ny bakterieforskning giver håb om bedre behandling

 Fond: Gennembrud i kamp mod multiresistente bakterier

 Stigende forbrug af antibiotika bekymrer læger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også