
Et forskerhold fra Syddansk Universitet er dykket ned i bakteriernes livsvilkår og har gjort en opdagelse, der kan få betydning for medicinalverdenen.
De har afluret nogle af de underliggende, regulatoriske mekanismer bag den biofilm, som bakterierne danner, så de undgår at blive angrebet af menneskets immunforsvar.
Det giver bakterierne fred til at formere sig, og hvis de bliver mange nok, vil kroppen opleve det som en infektion. Små RNA-molekyler kan påvirke bakteriernes genudtryk og dermed beslutningen for, om der skal dannes biofilm eller ej.
Store muligheder
"Biofilmen bidrager til bakteriel resistens, og det kan forårsage alvorlige, vedvarende infektioner i fx hjerteklapimplantater, lungerne, kroniske sår og urinvejene," siger post doc. Mikkel Girke Jørgensen fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi i en pressemeddelelse og tilføjer:
"Perspektiverne for medicinalindustrien er enorme. Denne øgede forståelse af biofilmdannelse kan være det første skridt på vejen til at skabe nye måder at behandle komplicerede bakterielle infektioner i fremtiden.”
Mikkel Girke Jørgensen er en af mændene bag opdagelsen, hvor også professor Poul Valentin-Hansen fra samme institut og amerikanske forskere fra Eunice Kennedy Shriver National Institute of Child Health and Human Development, Bethesda, og Georgetown University Medical Center, Washington DC, har været med inde over.
To fonde bag
Arbejdet er finansieret af Villum Fonden og Lundbeckfonden. Lundbeckfonden har netop ydet en ny to-årig bevilling på 1.153.646 kr. til at gå videre med arbejdet.
Samtidig giver Lundbeckfonden en bevilling på 179.000 kr. til et nyt forskningsprojekt, der skal ortlægge funktionen af små RNA-molekyler (sRNA) i gule stafylokokker og Listeria, der står bag alvorlige infektionssygdomme som bylder, blodforgiftning og meningitis. Ph.d. Birgitte Kallipolitis fra Syddansk Universitet vil prøve at afkode de sRNA-molekyler, der påvirker bakteriernes sygdomsfremkaldende evner, så man kan komme dem til livs.
Forskere finder vægttabs-tarmbakterie