Studie: Antibiotika kan kurere rygsmerter

I ny dansk forskning er det lykkes at lindre eller helt fjerne kroniske lændesmerter ved behandling med antibiotika, efter at man har fundet acnebakterier i ryggen på diskosprolapspatienter.

En dansk forskergruppe har fundet frem til, at der findes acnebakterier i en stor andel diskosprolapspatienter. Det førte til idéen om at behandle rygsmerter med antibiotika.

"Vi har taget vævsprøver af patienter, der lå på operationsbordet for diskusprolaps, og vi har fundet bakterier hos halvdelen af dem. Vores teori er, at i forbindelse med prolapsen kommer der et hul til blodbanen, og her kan bakterierne trænge ind. Og det er bakterierne, der giver de skader, som gør ondt," siger overlæge og professor Claus Manniche, forskningsleder ved Rygcenter Syddanmark i Middelfart, til Berlingske.

Behandlingen med antibiotika har i et forsøg med 162 patienter vist sig at kunne lindre rygsmerterne for en særlig gruppe af kronisk plagede rygpatienter. Centret vurderer, at 15-20.000 danskere kan få glæde af behandlingen.

"Der var ingen forbedringer i placebogruppen, mens der var fremgang hos 60 procent i gruppen, som fik antibiotika. I gennemsnit blev smerterne halveret og funktionsevnen fordoblet. Det hjalp ikke dem alle og ikke lige med det samme, så det er ikke en mirakelkur. Men det er et unikt resultat i rygbehandling, at forbedringerne fortsætter, efter at kuren er holdt op," siger Claus Manniche.

Venturemillioner til implantat mod diskusprolaps  

Stamceller kan kurere kroniske rygsmerter

Hjælpemidler forebygger rygskader på hospitaler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også