Ugebrev: Matas-rådgivere prøver at presse prisen 2 mia.

Meget tyder på, at Matas og selskabets rådgivere på trods af advarsler vil forsøge at presse citronen til det yderste med en prissætning, som er op mod 2 mia. kr. højere, end hvad der kan forsvares ud fra en værdiansættelse af sammenlignelige selskaber.
Det skriver Økonomisk Ugebrev, der har fået adgang til fortrolige analyser fra Nordea, som er direkte rådgiver for Matas, og fra Carnegie, som antageligt bliver betalt formidler af de nye Matas-aktier.
"Begge finanshuse lægger op til værdiansættelser, der ikke synes at fremme et forsøg på at genstarte det danske aktiemarked, men som vil blive opfattet som endnu et forsøg på at presse citronen til det yderste. Præcis som det skete med Zealand Pharma, Pandora og de første salg af større aktieposter i TDC," skriver ugebrevet.
Carnegies fair værdi for hele Matas ligger ifølge ugebrevet på mellem 5,5 mia. kr. og 6,5 mia. kr. Og Nordeas værdiansættelse er på mellem 4,8 mia. kr. og 6,3 mia. kr.
Økonomisk Ugebrev vurderer, at fair værdi uden IPO-rabat ville være en samlet pris på mellem 3,5 og 4,2 mia. kr.
"En gennemgang af de to finanshuses forudsætninger giver ikke nogen klar forklaring på de relativt høje værdiansættelser ud fra aktuelle regnskabstal og peer group-værdiansættelser, skriver rugebrevet, der kun ser en værdiansættelse over 4 mia. kr. som forsvarlig, "hvis finanshusenes meget optimistiske prognoser for de kommende års indtjening bliver til virkelighed."
Maj Invest klar til at investere i Matas