Bøder til kosttilskudsfirma

Fødevarestyrelsen tildeler kosttilskudsfirma bøder for ulovlige anprisninger.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Kosttilskudsfirmaet Wellvita, kendt for bl.a. omfattende annoncering med Bengt Burg i centrum, er blevet tildelt bøder fra Fødevarestyrelsen for ulovlig markedsføring. Bøderne er på i alt 25.000 kr.

Det fremgår af en såkaldt kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen. Heri hedder det bl.a. om en kontrol gennemført den 13. maj 2013, at en anprisning om produktet fibramin ikke er lovlig:

”Bødeforelæg på kr. 10.000 fremsendt. Følgende er konstateret: Virksomheden har en youtube-video liggende på nettet, hvor det fremgår at "fibramin indeholder chrom, der mindsker trangen til søde sager". Anprisningen er ikke lovlig. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Video slettes.”

Styrelsen hæfter sig også ved, at fibramin er brugt i forbindelse med et slankemiddel. Styrelsen skriver i kontrolrapporten:

”Bødeforlæg på kr. 15.000 fremsendt. Følgende er konstateret: Fvst (Fødevarestyrelsen, red.)har modtaget en klage over en bannerreklame på en netavis, hvor der den 25-03 anprises med følgende: "Master fatman tabte 15 kilo med ny EU-godkendt slankefiber". Virksomheden oplyser at reklamen er kørt den 25-03-2013. Virksomheden har tidligere modtaget en bøde for angivelse af vægttab.”

Bente Jarling, sektionsleder ved Fødevarestyrelsen i Sydjylland, siger til tv2.dk., at Wellvita benytter to ulovlige reklamer ”på trods af, at virksomheden tidligere har modtaget både bøde og indskærpelse i forbindelse med reklamerne.”

Tv2.dk har gentagne gange forsøgt at få en kommentar fra Wellvitas ejer, Claus Toft Gleerup.

Studie: Brug sund fornuft for at undgå farlige kosttilskud

De fem mest almindelige fejl i forbindelse med kosttilskud 

Ekspert: Medicinalindustris interesse i kosttilskud vil fortsætte 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også