Ny forskning: Overvægtige mangler ofte D-vitamin

Stor undersøgelse viser en sammenhæng mellem overvægt og mangel på D-vitamin - en af kosttilskudsbranchens bestsellers. Forsker-interessen for D-vitamin er blevet massiv.

Forskerne bliver stadig klogere på, hvad der kan ligge til grund for mange menneskers mangel på D-vitamin. Ofte er det manglende sollys, der får skylden, men ny stor analyse viser, at overvægt også kan have betydning.

Det oplyser kosttilskudsfirmaet Pharma Nord med henvisning til et stort studie gennemført af forskere fra både USA og EU.

Studiet er finansieret af British Heart Foundation og UK Medical Research Council og offentliggjort i fagtidsskriftet plosmedicine.org.

”En ny undersøgelse viser, at graden af overvægt og D-vitaminmangel er omvendt proportional. Med andre ord: For hver gang vores BMI stiger med 10%, vil kroppens indhold af D-vitamin falde med 4,2%,” hedder det i en nyhedsmeddelelse på Pharma Nords hjemmeside.

Årsagen er, at D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der opbevares i kroppens fedtvæv.

”Jo mere fedtvæv der dannes, desto mere vitamin oplagres i fedtvævet, hvorved der bliver forholdsmæssigt mindre vitamin til at cirkulere rundt med blodet,” skriver kosttilskudsfirmaet.

I undersøgelsen har forskerne inddraget 21 undersøgelser, som samlet inddrager lidt over 42.000 personer, hvilket giver resultatet god videnskabelig vægt, oplyser firmaet og tilføjer, at resultatet var gældende for både mænd og kvinder samt unge og ældre.

Ifølge marketingdirektør Aksel Munksgaard, Pharma Nord, er der kommet massiv fokus på forskning inden for D-vitamin.

"Den stadige strøm af D-vitamin undersøgelser som offentliggøres, hænger nok samme med en erkendelse af at alle væv i kroppen, herunder hjernen, hjertet, muskler og immunsystem, har receptorer for D-vitamin, og at vitaminet er nødvendig for at disse væv fungerer optimalt," påpeger han over for MedWatch og tilføjer:

"Samtidig har mange undersøgelser påvist, at større befolkningsgrupper har et meget lavt nivieau af D-vitamin, hvilket kan være årsagen til en række følgesygdomme."

Calcium og D-vitamin skuffer i demensstudie 

Mangel på D-vitamin påvirker ældres levetid

Mangel på solens vitamin øger risikoen for hjertesygdomme 

D-vitamin kædes sammen med diabetes

 

Prøv MedWatch gratis og uforpligtende i 40 dage, og modtag samtidig vores gratis nyhedsbrev to gange dagligt. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også