
Det kan være en god idé at suge til sig, når solen endelig viser sig på himlen.
En ny dansk undersøgelse viser nemlig, at mangel på D-vitamin øger risikoen for at udvikle diabetes. Et vitamin, som solen netop hjælper kroppen med at danne.
"Når vi har justeret for andre faktorer, så har folk med et meget lavt niveau af D-vitamin i blodet 65 procent større risiko for at udvikle diabetes 2, end dem som har et højt niveau af D-vitamin i kroppen," siger seniorforsker Lotte Husemoen, som er ph.d. i epidemiologi på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed hos Region Hovedstaden, til Videnskab.dk.
Mangel på D-vitamin øger risiko
Sammen med en række kolleger har hun lavet undersøgelsen, der netop er blevet publiceret i tidsskriftet Diabetes Care. En undersøgelse, der bygger på grundige resultater og flere udskillelsesprocesser, der skulle sikre et mere validt resultat.
I første omgang tog forskerne udgangspunkt i to helbredsundersøgelser af 4.296 mænd og kvinder i alderen 30 til 60 år. Her svarede deltagerne på diverse vaner fra motion til rygning, og de fik taget deres blodtryk og blev vejet. Samtidig undersøgte forskerne, hvor meget D-vitamin testpersonerne havde i kroppen, og om de allerede havde diabetes 2. Var det tilfældet, blev de skilt ud fra undersøgelsen.
Den første konklusion kunne forskerne drage efter anden helbredsundersøgelse. Havde deltagerne et lavt antal af D-vitamin i blodet, var der dobbelt så stor risiko for, at de ville udvikle diabetes 2.
Tog højde for andre faktorer
Livsstil kan dog også spille ind på risikoen for at udvikle diabetes, og derfor sorterede forskerne faktorer som fedme, manglende fysisk aktivitet og usund kost fra via et computerprogram.
"Resultatet ændrede sig derefter til, at dem med et lavt indhold af D-vitamin i blodet havde 65 procent større risiko for at udvikle sygdommen, end dem hvis blod havde en høj koncentration af D-vitamin," siger Lotte Husemoen til Videnskab.dk.
Metoden kan betyde, at resultatet bliver lidt mere usikkert, fortæller Lotte Husemoen, hvilket forskerne derfor bevidst havde korrigeret for i helbredsundersøgelserne, for at sikre et korrekt resultat.
Nyt diabetes-akademi på trapperne
Mere fra MedWatch
Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg
Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.