MedWatch

Privathospitaler skal betale for egne fejl

Et nyt forslag fra regeringen skal få privathospitaler til selv at grave i pungene efter erstatning til patienter, som de har fejlbehandlet. Det skal give et tocifret millionbeløb til statskassen.

Foto: Torben Stroyer/ Jyllands-Posten

Hidtil har det offentlige system betalt regningen til patienterne, når privathospitalerne klokker i det. Det skal være slut, mener regeringen, der nu i et lovforslag foreslår, at privathospitalerne selv hoster op med pengene til erstatninger.

”Det er grundlæggende fairness, at de private sygehuse selv skal stilles økonomisk til ansvar for de fejl, de laver. Den regning skal det offentlige ikke hænge på,” siger Astrid Krag (SF), sundhedsminister, til MetroXpress.

Ministeren sender i dag, tirsdag, lovforslaget i høring. I praksis betyder forslaget, at privathospitaler, privatklinikker og privatpraktiserende speciallæger skal tegne en privat forsikring, der kan dække, når der sker fejl.

Boomerang-effekt

Privathospitalerne selv understreger, at det har økonomiske konsekvenser for det offentlige og borgerne, hvis forslaget indføres.

”Det bliver en hel del dyrere, at vi skal have rodet forsikringsselskaberne ind i patienterstatningssystemet - de skal jo også tjene nogle penge. Derfor er vi også nødt til at lade priserne stige, og det vil ramme de danske regioner og patienterne,” siger Naomi Pagh Abudi, sekretariatschef i Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Ifølge Sundhedsministeriets tal vil lovændringen brutto spare statskassen for 60 millioner kroner om året fremover. Dog anerkender regeringen, at privathospitalerne vil sende en del af forsikringsregningen videre.

Derfor tør Sundhedsministeriet over for metroXpress ikke anslå et konkret beløb, de offentlige pengekasser vil spare fremover, men nøjes med at love, at der bliver tale om et tocifret millionbeløb hvert år.

 "Vi er ikke de eneste private virksomheder i det danske sundhedsvæsen" 

 TV-byen bliver Nordens største privathospital 

 Privathospitaler: "Vi er langt billigere i dag"

 Patientboom på privathospitaler i hovedstaden

 Privathospital-chef: Presset på specialist-centre stiger 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier