Smertepatienter frygter medicinkaos
"Jeg synes, det er rystende," siger Pia Frederiksen, formand for Foreningen af Kroniske Smertepatienter (FAKS), som det allerførste, da MedWatch ringer hende op.
Medicintilskudsnævnet har besluttet at fastholde den indstilling, der har skabt stor debat og fået både smertepatienter og eksperter op af stolene. Nemlig udsigten til, at flere smertemidler mister det generelle tilskud.
15 høringssvar har ikke fået nævnet til at ændre sin indstilling, der anbefaler at fjerne tilskuddet på ti smertemidler. En besynderlig beslutning, mener Pia Frederiksen.
"Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at man ikke har lyttet til hverken specialister eller patienter. Både, at man giver tilskud til virksomt stof i en form og ikke i en anden form, og at man kalder de forskellige præparater for ligeværdige, til trods for at både patienter og speciallæger siger, at det ikke er det," siger hun.
Ifølge Pia Frederiksen er det videnskabeligt bevist, at smertemidler ikke har samme virkning på forskellige mennesker. Faktorer som genetisk sammensætning, hvilken medicin man i forvejen får, og hvordan man er disponeret for at optage stofferne, spiller alle en rolle.
"Der er en grund til, at vi som smertepatienter afprøver fem-seks præparater, før vi finder det præparat, som har en nogenlunde tålelig effekt uden for mange bivirkninger," siger hun.
De svage bliver ramt
Sundhedsstyrelsen har tidligere tilkendegivet over for MedWatch, at der sandsynligvis ikke vil blive fraviget meget fra nævnets indstilling, hvorfor flere smertepatienter kan se frem til at ansøge om tilskud til smertemidler, der ikke længere står til at få de generelle. Og det er en uholdbar situation, mener Pia Frederiksen.
"Der er lige lavet nogle undersøgelser igen, der viser, at lægerne faktisk ikke gider at søge de her tilskud - de undlader at fortælle patienten om muligheden. Og hvis patienten selv har fundet ud af det, så opkræver de et gebyr af patienten," siger hun og fortsætter:
"Og vi taler om patienter, som både fysisk og socialt er rigtig langt nede på rangstigen."
FAKS fik i foråret lavet en undersøgelse blandt 1000 smertepatienter, der viste, at 57 pct. havde en årsindkomst på under 200.000 kr. før skat, og 79 pct. under 300.000 kr. Såfremt flere af smertemidlerne mister deres tilskud, bliver konsekvenserne store. Også for samfundet, påpeger Pia Frederiksen.
"Det er muligt at man kan spare et eller andet x-antal millioner i kasse et. Men det kommer til at koste rigtig, rigtig dyrt i kasse to, tre og fire. Det kommer til at betyde ekstra sygemeldinger, tabt arbejdsfortjeneste, øget udgifter til syge-dagpenge, til indlæggelser, til ekstra lægebesøg. Til massive besøg på smerteklinikkerne og i værste fald overførselsindkomster."
Hvor er hjælpen?
Pia Frederiksen anslår, at op mod 25.000 velmedicinerede smertepatienter skal have omlagt deres behandling, såfremt tilskuddene bliver fjernet. Men hvordan det skal foregå, har hun svært ved at se.
"Jeg kunne godt tænke mig, at der kom en opskrift sammen med den endelig afgørelse, som sagde, hvor det er, vi skal gå hen og få hjælpen, for de praktiserende læger kan ikke hjælpe os," siger hun og fortsætter:
"Rigtig mange af os har jo været forbi de tværfaglige klinikker for at få hjælpen. Og har vi været der tidligere med samme problematik, så kan vi ikke gå hen og benytte et privat tværfagligt tilbud, og så er der kun køen på de offentlige tilbage. Og der er altså op til to års ventetid. Jeg ved ved den søde grød ikke, hvor vi skal gå hen. Vi går en rigtig svær tid i møde."
Nævn fastholder bortfald af tilskud til smertemidler
