Otte overlæger, en speciallæge og to professorer, der alle har baseret deres karriere på viden inden for smertebehandling, er gået i offensiven.

Medicintilskudsnævnet kigger alene på prisen, når de vælger, hvilken stærk smertemedicin (også kaldt opioider) der skal have tilskud, mener gruppen. De beskylder nu nævnet for at ignorere videnskabelige argumenter samt at sløre for et gennemført prisfokus ved at bruge argumenter, der ikke har nogen betydning.

”Medicintilskudsnævnets håndtering af revurderingen af tilskud til opioider har med den reviderede indstilling taget en drejning fra blot at være faglig uprofessionel til også at være uden sammenhæng i virkeligheden,” skriver de 11 smertelæger i det seneste høringssvar, som er det tredje i rækken.

Bliver ikke taget alvorligt

Høringssvaret blev sendt ind d. 5. juli, men lægerne har ikke hørt fra Medicintilskudsnævnet endnu, ligesom indlægget endnu ikke er blevet offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

”Vi bliver på ingen måde taget alvorligt. Jeg synes, at vi argumenterer lødigt med de argumenter, vi har. Vi gør det ud fra et behandlersynspunkt og et naturvidenskabeligt synspunkt,” siger overlæge Torsten Jonsson, der er leder af Det Regionale Smertecenter i Region Sjælland på Køge Sygehus, og som er medforfatter på høringssvarene.

”Jeg kan frygte, at man vedtager det forslag, der er oppe nu. Det har en voldsom konsekvens for rigtig mange smertepatienter," siger Torsten Jonsson til MedWatch.

Dropper en stor del

Medicintilskudsnævnet foreslår at ændre tilskuddene, således at 11 midler går fra at have generelt eller klausuleret tilskud til ikke at få noget tilskud overhovedet, og ét smertemiddel går fra at have generelt tilskud til at få klausuleret tilskud. I alt vil man bevare generelt tilskud til syv midler. 

I april besluttede Medicintilskudsnævnet at gøre smertemedicinen Oxycontin, hvor det aktive stof er oxycodon, fra selskabet Norpharma tilskudsberettiget, efter at firmaet satte prisen kraftigt ned. I høringssvaret mener smertelægerne, at det tilfælde gør det tydeligt, at nævnet udelukkende fokuserer på prisen i valget af, hvilken smertemedicin der skal have tilskud.

”Medicintilskudsnævnet har med den reviderede indstilling klart tilkendegivet, at man ikke ønsker, at der skal gives tilskud til nye innovative lægemidler (Palexia, Targin, Instanyl etc.), alene baseret på prisen. En sådan centralistisk tilgang kan på længere sigt betyde, at nye innovative lægemidler ikke bliver markedsført i Danmark,” står der i høringssvaret.

Mistanke om sløring

Samtidig går kritikken på, at nævnet ud over den billigere pris på Oxycontin vil bevare tilskuddet på baggrund af et misforstået forhold omkring det ækvieffektive dosisforhold mellem morfin og oxycodon. Det ækvieffektive dosisforhold er vigtigt for korrekt at kunne lave en sammenligning af både effekt, bivirkninger og pris.

”Faktum er dog, at stående alene ville [ændringen] ikke have haft nogen betydende påvirkning af prisestimatet på oxycodon i forhold til morfin. Man kan derfor mistænke, at Medicintilskudsnævnet alene har inddraget (…) problematikken for at sløre, at man udelukkende har taget hensyn til prisnedsættelsen,” skriver lægerne i høringssvaret til myndighederne. 

Generne spiller ind

Ifølge Torsten Jonsson er det et problem, at Medicintilskudsnævnet og IRF regner med, at der er en såkaldt klasseeffekt mellem de stærke smertestillende midler – altså at de virker ens. Der vil altid være ca. 10 pct. af befolkningen, der ikke har nogen effekt af eksempelvis morfin eller oxycodon på grund af genetiske forskelle.

”Derfor er det vigtigt, at vi har de forskellige lægemidler på markedet. Vi har sagt, at vi synes, det er helt fair, at man starter med det billigste først, men såfremt at det ikke har effekt eller giver uacceptable bivirkninger, skal der være klausuleret tilskud på de andre,” siger Torsten Jonsson.

Medicintilskudsnævnet anerkender, at nogle patienter ved utilstrækkelig effekt eller uacceptable bivirkninger ved behandling med morfin kan have gavn af et skift til et andet smertestillende middel. Nævnet foreslår dog, at tilskud i de tilfælde fremover skal behandles via enkelt-tilskudsordningen.

Med enkelttilskud skal den enkelte læge selv ansøge om tilskud fra staten, hvis patienten skal spare pengene, mens patienten automatisk får tilskud med de andre former for tilskud.

Smerter som specialviden

Torsten Jonsson står samtidig uforstående over for, at Medicintilskudsnævnet ikke har rådført sig med de 25 smertelæger i Danmark, der som de eneste har taget en diplomuddannelse inden for smertebehandling.

”Der er ingen almindelige læger overhovedet, der ved noget om smerter og smertebehandling. Det er ikke pensum i medicinstudiet, og det er ikke pensum i nogen speciallægeuddannelser. Der er heller ingen sygeplejersker eller fysioterapeuter, der har det som pensum. Men alle mennesker har en mening om smerter, fordi vi alle sammen er faldet på rulleskøjter på et tidspunkt,” siger overlægen og peger på, at eventuelle smertekurser er små og betalt af industrien.

MedWatch har forsøgt at komme i kontakt med Mogens Laue Friis, formand for Medicintilskudsnævnet, men han er ikke vendt tilbage inden publiceringstidspunktet.

 

DOKUMENTATION:

* Læs det tredje og uoffentliggjorte høringssvar fra de 11 smertelæger her.

* Læs Medicintilskudsnævnets begrundelser for at vælge og fravælge smertemedicinen her.

 

 Én aktør sidder på en tredjedel af markedet for smertestillende medicin 

 Smertestillere øger risiko for blodpropper 

 Nævnsformand: Prisen stod ikke mål med effekten 

 Minister vil analysere revurderinger