Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) bør måske overveje at skifte navn. I hvert fald skal rådet ikke længere kun tage sig af dyr sygehusmedicin.
Ifølge Dagens Pharma skal rådet nemlig fremover også fokusere på billigere lægemidler og medicin, som bruges uden for sygehusene.
Det fremgår af det reviderede kommissorium for RADS, som Danske Regioner offentliggør i dag.
Regionerne udvider dermed RADS' arbejdsfelt, så det i højere grad end tidligere får en faglig rolle i stedet for den prisforhandlende rolle, som hidtil har domineret rådets rådgivning.
Alternativ til gammeldags
Den konkrete baggrund for revideringen er, at Danske Regioners bestyrelse i april besluttede, at der skal udarbejdes behandlingsvejledninger for brug af antipsykotisk medicin, som ikke er dyr medicin og som bruges uden for sygehusene. Rådets kommissorium skulle derfor revideres, før at man kunne løfte denne opgave.
Læs mere om RADS' fokus på antipsykotisk medicin: RADS ind i antipsykotika
"Man har fundet ud af, at et alternativ til en gammeldags, hård prioritering á la NICE er at bruge institutionelle settings som RADS, der både er nationalt og regionalt, som en slags ramme for forhandlinger og aftaler med klinikere om fornuftig anvendelse af de dyre præparater," siger direktøren for Dansk Sundhedsinstitut, Jes Søgaard, til Dagens Pharma og uddyber:
"I stedet for at sige ’ja’ eller ’nej’, kan man sige ’ja, men vi vil prøve at bruge de her præparater der, hvor det har størst effekt hos patienterne.’ I den forstand har RADS uden tvivl øget deres aktivitetsfelt."
Industri skal forberede sig på mange nye vejledninger
Mere fra MedWatch
ALK forlader Tyrkiet efter mislykket lancering: "Hvis du får en gammel karklud for dine produkter, er det en dårlig forretning"
En række forhold gjorde det umuligt for ALK at etablere en fornuftig forretning i Tyrkiet, og den danske allergikoncern forlader derfor markedet, mens den også skærer salgsstyrken i Italien og Spanien ind til benet. Strategien er i stedet at satse hårdt på markeder med større potentiale, forklarer topchef Carsten Hellmann.