Kirurg: Fire fedmedødsfald acceptabelt

Årsrapporten fra Dansk Fedmekirurgiregister viser et markant fald i fedmeoperationer, men stigning i antallet af komplikationer. Fedmekirurg vil have ændret regler på området.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Antallet af fedmeoperationer er faldet med 35 pct. i forhold til 2010 – fra 3706 til 2374 operationer i 2011. Det viser årsrapporten fra Dansk Fedmekirurgiregister, der ifølge Dagens Medicin netop er blevet offentliggjort.

I alt fire patienter døde i 2011 i forbindelse med en fedmeoperation, og selv om det tal var 0 i 2010 med langt flere operationer, giver det ifølge fedmekirurg på Hamlet Privathospital Peter Funch-Jensen  ikke anledning til bekymring.

"Risikoen er to promille og dermed på niveau med internationale standarder. Men vi har selvfølgelig opfordret til, at der bliver lavet undersøgelser af dødsfaldene for at se, om de kunne have været undgået," siger Peter Funch-Jensen, der også er formand for styregruppen bag Dansk Fedmekirurgiregister, til Dagens Medicin.

Bør ligne andre lande

Komplikationerne ligger ifølge kirurgen på et lige så pænt niveau som resten af verden, og mener derfor, at reglerne i Danmark bør ligne andre landes.

"Der er stadig forskel afdelingerne imellem, og afdelinger, der opererer mange har typisk færre komplikationer. Men resten af verden har på baggrund af de samme komplikationsrater valgt at arbejde ud fra de kriterier, som Danmark tidligere havde. I nogen lande har man valgt yderligere at slække kravene, hvis man har følgesygdomme. De nye resultater er mindst lige så gode som resten af verden, og derfor mener jeg, at Danmark burde have de samme kriterier som resten af verden," siger han.

 Det offentlige vil tilbageerobre fedmekirurgi 

 Antallet af fedmeoperationer halveret 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også