Han er uddannet læge, han har succesfuldt stiftet det telemedicinske selskab Visikon, han underviser i innovation, han interagerer ofte med beslutningstagere i det danske sundhedssystem – og så har han for nylig skrevet en ph.d. om telemedicin. Jovist, Martin Vesterby ligger ikke på den lade side.

MedWatch tog en snak med ham, hvordan man egentlig navigerer i det spændingsfelt, der kan opstå, når man, som han selv formulerer det, til tider ”har flere kasketter på.”

En ph.d. om telemedicin

Først skal det dog handle om hans ph.d.-afhandling, der viser, hvor hurtigt et telemedicinsk projekt kan blive en succes. Udgangspunktet for afhandlingen var, hvordan man kunne få patienter, der havde gennemgået en hofteoperation, hjem hurtigere.

Det viste sig på et relativt tidligt tidspunkt i forløbet, at hofteopererede blev længere tid på hospitalet, end hvad der egentlig var nødvendigt, fordi de var nervøse for, hvordan det ville være at komme hjem etc. – ikke, fordi det havde noget med smerter at gøre. Med til den historie hører, at lige præcis en hofteoperation er en stor operation og ikke er noget, man lige klarer med et snuptag.

Det telemedicinske projekt viste, at selvom man tog alle udgifterne forbundet med at skabe den telemedicinske løsning, sætte den op, betale for internet, videosamtaler med patienten etc., så var der så stort et antal patienter, der kunne motiveres til at tage hjem efter en dag, faktisk langt de fleste, at forretningsmodellen holdt for hospitalet. Det kunne altså betale sig at benytte sig af løsningen.

Den samfundsøkonomiske beregning støttede også, at det var en god idé, for når Martin Vesterby efterfølgende kiggede på patienternes kontakt med fysioterapeuter, hjemmepleje og lignende, så havde dem, der havde taget imod den telemedicinske løsning, også færre kontakter til andre enheder i sundhedsvæsnet. Sagt på en anden måde – udgifterne var ikke bare blevet flyttet fra den ene kasse til den anden.

Økonomisk sparede man i udgangspunktet ca. 800 kr. per patient, hvilket i og for sig ikke er det store. Mere væsentligt er det imidlertid, at det sparede en sengeplads i et døgn per patient, hvilket så betød, at hospitalet kunne operere en patient mere. Og det er noget af det mest kritiske for hospitaler – nemlig sengepladser. I ph.d.-afhandlingen, hvor Regionshospitalet Silkeborg var tilknyttet, har Martin Vesterby ikke lavet udregningen af, hvad det betyder, men har sandsynliggjort, at det var en af sideeffekterne.

Skabte virksomhed

I dag lever virksomheden, som altså blev skabt i processen, i bedste velgående, under navnet Visikon. Selskabet leverede i sit første ’rigtige’ regnskabsår 2013, efter det blev stiftet den 26. juni 2012, overskud. Ikke et stort et af slagsen, men ud af en bruttofortjeneste på 325.153 kr., landede der rent faktisk knap 15.000 kr. på bundlinjen, hvilket må siges at være ret usædvanligt for et så ungt firma.

Det er dog som sagt langt fra kun dér, at Martin Vesterby er engageret. Han er også Innovation Manager i Inno-X Healthcare, der er et forsknings-, uddannelses- og innovationscenter med inspiration fra Stanford University i USA, hvor han er med til at uddanne folk i innovation, ligesom han også igennem flere år forsket i angstreduktion hos patienter og optimering af patientinformation.

Inno-X Healthcare er etableret af MedTech Innovation Centre, Aarhus Universitet, Aarhus universitetshospital, Region Midt samt VIA University Colleges og private partnere

 ”Vi vil skabe en forandret innovationskultur”

 Ny crowdfunding-platform skal finansiere sundhedssektoren  

 Feltarbejde på AUH bliver til prototyper  

Under sit studie var han med til at etablere et it-styringssystem til operationsgangen - et system, der i dag er en del af resursestyring og booking på flere danske hospitaler. Han har også været med til at starte Stauning Whisky et whiskydestilleri, som laver single malt- og rugwhisky helt fra bunden. Et selskab, der fire år i streg har leveret overskud.

På spørgsmålet om, at han jo rent faktisk er en af dem, der har fået en virksomhed ud af det, og hvordan den proces har været, svarer han:

”Selvom man både er forsker og samtidig arbejder med innovation, så er der helt sikkert nogen i Danmark, som synes, det er mærkeligt, at man også starter virksomhed og dermed har flere kasketter på. Kigger man på USA, så er holdningen helt anderledes. Der synes man, det er det eneste rigtige at gøre. Udfordringer møder jeg i Danmark – det skal jeg bestemt ikke lægge skjul på. Der er helt sikkert nogen, der finder det problematisk, at jeg både laver forskning, uddanner folk i innovation og samtidig har virksomhed,” siger Martin Vesterby til MedWatch og påpeger, at han jo laver masser af andre ting, end det der ligger i Visikon.

”Det har jeg gjort, siden jeg var medicinstuderende. Det ligger i den måde, jeg fungerer på,” som han udtrykker det.

Hvem er det, der synes, det er problematisk?

”Hvis man har mulighed for at kunne påvirke beslutningstagere samtidig med, at man leverer løsninger til dem, så kræver det virkelig, at man er åben omkring det i de processer, man arbejder i. Det skal man kunne navigere i, og det kan jeg sådan set godt forstå, der er nogen folk, som finder udfordrende,” siger Martin Vesterby.

Men synes du selv, det er udfordrende?

”Nej, det synes jeg sådan set ikke. Jeg forsøger at løse det ved at være fuldstændig åben omkring, hvad jeg gør, og hvad jeg synes, der skal ske. Så længe jeg er åben omkring det, så synes jeg også, at jeg har min integritet i orden. Det er det vigtigste. Men der er ingen tvivl om, at der fortsat vil være en gruppe i både sundhedssektoren og andre steder, hvor det at være læge og være koblet på patientforløb er det absolut vigtigste. Og hvor alt det, der har noget at gøre med industri, det stadigvæk er nyt. Specielt det at have en alliance for at kunne lave nye løsninger til sundhedssektoren,” siger Martin Vesterby.

Inno-X Healthcare driver, som MedWatch tidligere har beskrevet, BioMedical Design, som er et etårigt uddannelsesforløb, der giver deltagerne kompetencerne til at drive processen fra behovsanalyse til produkt med aktivt brug af regulatoriske krav og markedsanalyser til at guide udviklingsprocessen. Noget, som der rent faktisk er kommet noget ud af.

De første to hold af kandidater, der hver består af otte personer, har i løbet af deres uddannelsesforløb fundet 300 behov, og man er nu i gang med at udvikle løsninger til to helt konkrete behov. Det ene drejer sig om et behov for bedre saturationsmålere, der måler iltmætningen, de dem der i dag findes på markedet, i mange tilfælde er mangelfulde. Det andet handler om at udvikle en løsning, der kan gøre det hurtigere at opnå desinfektion

”Det, vi forsøger at gøre i Inno-X, er at give folk nogle redskaber, som gør, at deres specialistviden, som de måske har fra sundhedssektoren, kan danne grundlaget for en virksomhed, der så kan give værdi for samfundet. Jeg tror, der er rigtig mange folk i sundhedssektoren, som faktisk er gode til at finde behov og løsninger, men som samtidig har rigtig svært ved at få det til at gå fra en mulig løsning til, at der faktisk bliver skabt forretning på det. Det tror jeg blandt andet er tilfældet, fordi vi ikke har tradition for det i Danmark. Man ser ikke så mange læger, der gør det, selvom der selvfølgelig er enkelte,” siger Martin Vesterby.

 Medicoindustrien misser mulighed på hospitaler