Amplifon: Mærkelig strategi fra Sonova

Topchefen for verdens største forhandler af høreapparater undrer sig over GN-rivalen Sonovas Costco-strategi, og fortæller om følelsesmæssige reaktioner på det schweiziske selskabs fremfærd.
Af Ritzau Finans

Den italienske høreapparatdistributør Amplifon, der sælger produkter fra både GN Resound og William Demant Holding, ser med umiddelbar undren på schweiziske Sonovas valg om at sælge sit Phonak-brand gennem den amerikanske varehuskæde Costco.

"Jeg forstår ikke helt strategien, hvis Sonova anser Phonak for værende sin Ferrari. Man sælger ikke en Ferrari i et supermarked. Men Sonova kan gøre, hvad det vil. Jeg har meget respekt for Sonova. Det er et seriøst selskab med gode produkter. Jeg forstår bare ikke beslutningen," siger Franco Moscetti, der er administrerende direktør hos Amplifon i et interview med Ritzau Finans.

Sonova offentliggjorde sin aftale med Costco i marts i år, og i løbet af året har det schweiziske selskab vundet markedsandele i kanalen på bekostning af blandt andre GN Resound. Omvendt har har beslutningen også kostet i det uafhængige segment i USA, hvor GN Resound omvendt har vundet terræn.

Følelser i spil

"Man ser også mange følelsesmæssige reaktioner på Sonovas lancering hos de uafhængige distributører lige nu, fordi de pludselig anser Phonak som en konkurrent," siger Franco Moscetti, der er i løbende kontakt med det uafhængige segment i kraft af Amplifons position på det amerikanske marked.

Hos Sonova selv er man opmærksom på, at indrykket med Phonak i Costco har kostet på det uafhængige marked, men det var med i beregningen hos det schweiziske selskab.

"Lanceringen af Phonak i Costco har været meget succesfuld. Det har haft en betydelig påvirkning på vores markedsandel på det private marked, men det er igen i bedring. Audiologerne i Costco har givet gode tilbagemeldinger, og salget har været over forventning," sagde Paul Thompson, der er Sonovas salgschef for Nord- og Mellemamerika, i forbindelse med selskabets kapitalmarkedsdag i Stäfa, Schweiz, tirsdag.

Amplifon ejer høreapparatkæden Miracle Ear, der har mere end 1200 butikker i USA. På verdensplan har det italienske selskab butikker i 21 lande.

 Analytiker: Ny Costco-aftale er et interessant skridt

 Sonova-dir: Costco-aftale er en del af overordnet strategi 

 Amplifon jagter topplacering i Tyskland

 Danske høre-giganter i globalt markedsopgør

 Amplifon ser fremgang i Europa 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også