Finanshus: WDH ikke længere den samme væksthistorie

2014 bliver udfordrende for William Demant, mener børshuset Bernstein, der ikke mener, at selskabets vækstudsigter er, hvad de var engang.
Foto: WHD
Foto: WHD
Af Ritzau Finans

William Demant kigger på et 2014 fyldt af udfordringer, hvis man spørger børshuset Sanford C. Bernstein, som skruer lidt ned for forventningerne til præstationen i indeværende år og sænker sit kursmål for aktien til 385 kr. fra tidligere 410 kr.

Anbefalingen er uændret i negativt terræn på "underperform".

Grundet den danske høreapparatproducents nuværende markante position på markedet, verdens næststørste målt på markedsandel, kan det blive meget vanskeligt at fortsætte væksten i det hidtidige tempo.

"Problemet for William Demant er, at det allerede har en høj markedsandel i den mest lukrative distributionskanal på høreapparatmarkedet. Derfor kan det kun vokse hurtigere end markedet på måder, der vil skære i de gennemsnitlige salgspriser (ASP) og være marginudvandende," skriver Lisa Bedell Clive, der er høreapparatanalytiker hos Bernstein, i et analysenotat.

Og det vil sætte sig i nettoresultatet, hvor William Demant for 2014 venter en vækst i indtjeningen per aktie på 5-10 pct. - noget lavere end analytikernes konsensus inden regnskabet, der ifølge estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans lød på 11,3 pct.

Samtidig meddelte William Demant i forbindelse med årsregnskabet for 2013, at selskabet vil tilbagekøbe aktier for 500 mio. kr. i 2014, hvorfor antallet af aktier, hvorfra indtjeningen skal vokse med 5-10 pct., vil være lavere.

"Mens selskabet har stærke pengestrømme og vil fortsætte med at sende penge tilbage til aktionærerne, vurderer vi, med blot forsigtig bundlinjevækst, at aktien formentlig vil genprises i takt med, at investorerne finder ud af, at selskabets vækstudsigter ikke er, hvad de var engang," skriver Lisa Bedell Clive.

Siden regnskabet for 2013 i slutningen af februar er William Demant-aktien faldet med godt 13 pct. til tirsdagens niveau i 465 kr., der er kommet i stand efter et fald på 0,8 pct. over dagen.

 Analytiker: Ny Costco-aftale er et interessant skridt

 Sonova-dir: Costco-aftale er en del af overordnet strategi 

 Sonova udfordrer danske høre-koncerner 

 WDH-topchef: "Der er ingen ende på det" 

 Tocifret vækst i William Demant 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også