Ny mulig brystimplantat-skandale

Franske brystimplantater er blevet tilbagekaldt, fordi sterilisationskravene under produktionen ikke er blevet overholdt. 
Foto: Torben Stroyer/ Jyllands-Posten
Foto: Torben Stroyer/ Jyllands-Posten

Så er den gal igen. Netop som røgen fra Poly Implant Prothese-brystimplantaterne (PIP) havde lagt sig, er nye franske brystimplantater blevet tilbagekaldt. Det sker, efter det er kommet frem, at brystimplantaterne Cereform fra Cereplas ikke levede op til sterilisationskravene under produktionen. Det skriver The Age.

Der er ikke er opstået infektioner eller andre skadelige hændelser, som kan forbindes til implantatet endnu. Alligevel fraråder den australske distributør af brystimplantatet, Medical Vision Australia Plastic & Cosmetic, alle kirurger at bruge implantaterne, mens den australske TGA undersøger om, de er sikre at bruge.

Doktor Geoff Lyons, der er formand for Australian Society of Plastic Surgeons, fortæller, at selvom der er solgt omkring 4.800 implantater af mærket Cereform siden 2009, er der ingen grund til at gå i panik.

”Vores forening vil fortsætte med at overvåge dem. Selvom kvinder selvfølgelig vil være bekymret, vil vi råde dem til, på nuværende tidspunkt, at der ikke er nogen grund til panik, da der ikke er noget bevis på nogen slags skadelig reaktion på implanterne,” udtaler Geoff Lyons til The Age.

Intet tyder på problemer

I en pressemeddelelse oplyser Therapeutic Goods Administration (TGA), at man efter at have set egne arkiver igennem og kontaktet kirurger ikke har fundet noget bevis på, at implantaterne skulle have problemer med sterilisering.

”Hvis du har modtaget et Cereform brystimplantat og ikke har oplevet nogen infektion kort efter operationen, skulle du heller ikke komme til at opleve lignende problemer med implantatet,” lyder det i pressemeddelelsen.

I 2010 blev brystimplantater fra det franske selskab PIP tilbagekaldt. Det skete, da det kom frem, at producenten havde brugt billigere silikone, som ikke var godkendt til brug i mennesker. Chefen for selskabet PIP blev sidste år idømt fire års fængsel. Omkring 300.000 kvinder har fået indopereret PIP-brystimplantater på verdensplan.

Boom i sager om farligt udstyr

Implantater afvises i USA – men godkendes i EU

Det vil vi huske 2013 for

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også