Højesteret redder J&J fra milliardbøde

Den amerikanske højesteret har frikendt life science-giganten Johnson & Johnson i en sag, hvor selskabet var beskyldt for at krænke et patent – og tidligere var blevet beordret til at betale en bøde på et mindre milliardbeløb.

I januar 2011 blev den amerikanske storkoncern Johnson & Johnson (J&J) fundet skyldig i at have krænket den amerikanske læge Bruce Saffrans patent i forbindelse med markedsføring af medicinsk hjerteudstyr.

Men siden har en appeldomstol ændret den afgørelse, og nu har den amerikanske højesteret en gang for alle opretholdt appelrettens dom. Det skriver Bloomberg.

Johnson & Johnson blev oprindeligt beordret til at betale kompensation på hele 482 mio. dollar, samt 111 mio. dollar i renter, så den samlede bødestørrelse endte på 593 mio. dollar – svarende til 3,24 mia. kroner. Ifølge erhvervsmediet er det den niende største kompensationsbetaling i forbindelse med patentsager i USA nogensinde.

Men både patentdomstolen – og altså nu også højesteretten – mente, at dommeren i den oprindelige retssag havde ”misfortolket” Bruce Saffrans patent. Dermed slipper J&J for at skulle op med en milliardstor bøde i denne omgang.

Life science-giganten har dog også rigeligt med forligsbetalinger og bøder på samvittigheden i de senere år, bl.a. i den meget omtalte hoftesag, hvor man endte med at trække mere end 90.000 kunstige hofter tilbage fra markedet. Noget, der fik J&J til at indgå forlig og betale 22 mia. kr.

 Medie: J&J betaler 22 mia. kr. i hofteforlig 

 J&J i nyt forlig 

 Tocifret milliardbøde til kendt storkoncern 

 Whistleblowere fik trecifret millionbeløb for at fælde J&J 

Læs artiklen fra Bloomberg her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også