Bestyrelsesformand køber aktier i Coloplast
Mens Nordea Markets igennem en længere periode har stillet spørgsmålstegn ved kurspotentialet i Coloplast, er der anderledes tiltro til selskabet fra bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen. Han har netop købt aktier til en værdi af 744.970 kr., oplyser Coloplast i en fondsbørsmeddelelsen.
Nordea mener, aktien er for dyr og ser bedre værdi i blandt andet amerikanske Thermo Fisher, svenske Elektra og Getinge.
Også Aktieugebrevet har på det seneste stillet spørgsmålstegn ved, hvor attraktiv Coloplast-aktien er for tiden. De to finanshuse JPMorgan og Jefferies, løftede i løkvandet på halvårsregnskabet kursmålet for Coloplast. Begge finanshuse har dog kursmål, der ligger lavere end den nuværende aktiekurs.
Udover posten som bestyrelsesformand i Coloplast er Michael Pram Rasmussen blandt andet bestyrelsesformand i A.P. Møller - Mærsk og forsikringsselskabet Topdanmark
Mandag formiddag handles Coloplast-aktien til kurs 297,60.
Relaterede artikler
Coloplast-rivals resultat dykker
For abonnenter