GN afslører fremtidens produktportefølje

En række nye høreapparater, ny teknologi og så skal apparaterne kobles til iPhone. GN fremlagde onsdag konturerne af firmaets fremtidige portefølje.
Foto: Lars Krabbe
Foto: Lars Krabbe
Af Ritzau Finans

Danske GN Store Nords høreapparatforretning, GN Resound, har onsdag lanceret og præsenteret en stribe nye produkter på Audiology Now-messen i Anaheim i Californien.

På messen lanceres to nye tilføjelser til Resound Verso-serien - Verso TS og Verso 5 - som samtidig markerer åbningen af et nyt segment og en ny prisklasse, fremgår det af en pressemeddelelse.

Resound Verso TS er en videreudvikling af GN's eksisterende tinnitus-løsninger, og det nye produkt bliver lanceret inden for Top- og Plus-prisklasserne. Produktet bliver desuden tilgængeligt i en række forskellige former - herunder bag-øret, inde-i-øret og en "remote microphone" version.

Ny fjernbetjening

Resound Verso 5 er baseret på den eksisterende Resound Verso-platform og "styrker GN Resounds position i basissegmentet," hedder det i pressemeddelelsen. Produktet har direkte streaming af lyd, og GN regner med at kunne sælge Verso 5 til maj 2013.

Ud over de to nye modeller til høreapparat-familien lancerer GN også en stribe tilbehørsprodukter, herunder en ny fjernbetjening - Resound Unite Remote Control 2 - med forbedret trådløs forbindelse og mulighed for at slukke fjernbetjeningen for at spare strøm. Fjernbetjeningen ventes at blive lanceret til juli 2013.

Herudover lanceret en ny udgave af Resound Unite TV 2, som er GN's streaming-enhed, der sender lyd fra fjernsyn til høreapparaterne. Produktet bliver lanceret til august 2013.

Kobler apparater med iPhone

Oven i de konkrete produktlanceringer vil GN også vise ny teknologi på messen i Californien, inklusive GN's nye 3D ørescanner-teknologi og prototyper af funktionaliteterne GN's kommende "Made for iPhone"-produkter.

Høreapparatselskaberne slås generelt om kunder og investorers kærlighed i øjeblikket. Både GN Store Nord, William Demant Holding og Sonova har inden for de seneste otte måneder introduceret nye platforme, der skal drive væksten.

Også på Audiology Now-messen præsenterede schweiziske Sonova en udvidelse platformen Quest med en lancering af produkterne Phonak Adeo Q og Phonak Naida Q. Med lanceringen vil alle grader af høretab være dækket af Quest-platformen.

Quest-platformen blev lanceret på høremessen EUHA i Tyskland i slutningen af oktober via produkterne Phonak Bolero og Phonak Virto.

 Fårekyllingers superhørelse kan give bedre høreapparater 

 William Demant i trecifret millionhandel

 Widex øjner gennembrud i Kina 

 Fulgte du med i medicoverdenen i marts?  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også