Bekymring er ikke nok. Der skal foreligge en begrundet mistanke for alvorlig sygdom, hvis samfundet skal betale for en gentest.

Det mener flertallet, 56 procent, af danskerne, mens 26 pct. har den holdning, at samfundet bør betale for gentesten, hvis blot man er bekymret.   

Det er især de unge, næsten 70 pct., der mener, at der bør foreligge en konkret mistanke, før statskassen skal gå ind og punge ud. Det fremgår af en undersøgelse gennemført i health care panelet Medico Insight+.

Genforskernes mulighed for at få kendskab til vores arvemasse forbedres konstant. De adspurgte danskere er blevet spurgt, om deres familie gratis bør kunne få en gentest, hvis de er bekymrede for, om der er anlæg for arvelige sygdomme i din familie.

Otto Lück stiftede i 2012 det første danske selskab, Gonidio, der solgte gentests per postordre til danskerne. Firmaet gik konkurs i starten af 2013. Selvom Otto Lücks eget udgangspunkt er, at danskerne selv skal betale for gentestene, overrasker danskernes mening ham.

Læs også: Gentestfirma drejer nøglen om

”Det kan være, fordi folk i undersøgelsen mener, at det vedrører dem selv. Det er et personligt anliggende. Når man tænker det igennem, må man være klar over, at der ligger en kæmpe samfundsmæssig besparelse,” siger han til MedWatch. 

Gonidio har forsøgt at få et samarbejde i stand med Tønder Kommune om at genteste byens borgere for at finde frem til borgere, der er genetisk disponeret for at udvikle type 2-diabetes. På den måde ville kommunen kunne spare en række udgifter på følgevirkninger af diabetes, var argumentet.

Økonomer uenige

Jes Søgaard, adjungeret professor på AAU og tidligere direktør for Dansk Sundhedsinstitut, er ikke enig i Otto Lücks syn på sagen.

”Det giver mening, for sådan vil fagfolk også tænke. Dels er der det rent økonomiske aspekt i det, at man skal bruge knappe ressourcer meningsfuldt og så klogt som muligt, men der er også en risiko for overbehandling, som også kan være dyrt og derudover kan være meget usundt.”

Mediebilledet har desuden været præget af en skepsis over for, hvor præcise gentestene er til at afdække sygdomsrisici. For Lars Ehlers, professor i sundhedsøkonomi på Aalborg Universitet, er det også et argument for, hvorfor et flertal af danskerne ikke mener, at samfundet bør betale på baggrund af en lille bekymring.

”Hvis der ligger i det, at man forstiller sig, at det er tvivlsomt, hvad man kan bruge det til, så synes jeg ikke, at der er noget underligt i folks holdning til det.

Medico Insight+ er et samarbejde mellem to etablerede aktører på markedet for kommercielle markedsstudier – M3 Research og A&B Analyse. Undersøgelsen er gennemført i uge 7-2013 og baserer sig på svar fra 1130 danskere over 18.

 Eksperter er bekymrede for gentest 

 DNA-sekventerings-firmaer vil også diagnosticere

 De hacker livets byggesten 

 Dansk firma sælger gentest pr. postordre 

 "Gentesten er manualen til resten af livet"