MedWatch

Optakt: Væksttempoet fortsætter i Coloplast

Analytikerne har store forventninger, når Coloplast tirsdag afleverer regnskab. Markedsreguleringer kan dog drille selskabet fremadrettet.

Coloplast har været en solid havn for aktiemarkedet under krisen, og der er heller ikke udsigt til større dikkedarer, når medicokoncernen gør status for regnskabsåret 2011/12 sent tirsdag eftermiddag. Ledelsen har i en lang periode formået at forbedre indtjeningen støt og gradvist, mens vækstraterne har ligget nogenlunde konstant en anelse over markedsvæksten på 4-5 pct. Og sådan vil det formentlig også blive i 2012/13.

"Jeg tror, at de vil spille ud med en organisk vækst på 6 pct., hvilket jeg egentlig vurderer er lidt til den risikable side. Til gengæld tror jeg, at man vil guide konservativt på marginen og melde enten 30 pct. eller et interval på 30-31 pct. ud. Kommer de så i knibe på toplinjen, vil de alligevel kunne balancere på bundlinjen," vurderer analysechef i Handelsbanken Klaus Ørtoft Madsen over for Ritzau Finans.

Coloplast satte i april vækst øverst på den strategiske dagsorden efter en periode, hvor indtjeningen har haft førsteprioritet. Målsætningen er uændret at vokse hurtigere end markedsvæksten på 4-5 pct.

Vil udvide forspring

På lang sigt skal spændet til markedet også løftes, så Coloplasts forspring udbygges endnu mere, end det er i dag, men markedsvilkårene levner ifølge Klaus Madsen næppe plads til et højere væksttempo end i 2011/12, hvor Coloplast ligeledes guider 6 pct. organisk vækst.

"Der er en række tiltag undervejs på nogle af Coloplasts markeder, der godt kan påvirke negativt. Italien og Frankrig er på vej til at revidere tilskud, og i USA træder en automatiseret prissænkning på Medicare på 2 pct. i kraft til januar, hvis ikke der kommer en politisk løsning om andre besparelser. Det er hver især ting, som isoleret set ikke udgør nogen stor trussel, men hvis det hele falder ud til den negative side kan det godt æde lidt af markedet, ikke så meget målt på enheder, men i form af prispres," vurderer Klaus Ørtoft Madsen.

For 2012/13 venter analytikerkorpset, at Coloplast leverer en vækst på godt 6 pct. i kroner og en overskudsgrad på 30,5 pct. Det viser en rundspørge blandt 14 analytikere, som Ritzau Finans har fået foretaget af SME Direkt. Det netop afsluttede regnskabsår ventes at byde på en omsætningsvækst i kroner på 8,1 pct. Det svarer meget nøje til Coloplasts forventninger om en fremgang på 8 pct.

Tror på fortsat stærk lønsomhed

Til gengæld har analytikerne taget højde for, at Coloplast har for vane at overraske positivt målt på lønsomheden. Overskudsgraden ventes at nå 29,9 pct. mod Coloplasts forventninger om en margin omkring 30 pct.

Set isoleret på fjerde kvartal er der udsigt til en omsætning på 2823 mio. kr. og et driftsresultat på 930 mio. kr., svarende til en overskudsgrad på hele 32,7 pct.

"Jeg tror, at Coloplast kommer op på 6 pct. organisk vækst i fjerde kvartal, fordi sammenligningsbasen er nem. Desuden vil marginen på overfladen være fantastisk, men den er påvirket af en ekstraordinær indtægt på 30 mio. kr. i forbindelse med et forlig i en patentsag. Underliggende venter jeg dog også en margin på den gode side af 31 pct., forklarer Klaus Ørtoft Madsen.

 Britisk Coloplast-rival skuffer på omsætningen

 Coloplast har droppet budgetterne

 Coloplast forudser ekstra udbytte, hvis opkøb glipper

 Bank: Coloplasts reformpres er overvurderet

 Dansk lyspunkt i medicobranche under pres

Mere fra MedWatch

KU søger chef til nyt life science-program

Københavns Universitet har indledt jagten på den programdirektør, der skal stå i spidsen for innovationsprogrammet Spark Denmark, som Novo Nordisk Fonden forleden kastede 44 mio. kr. efter for at bringe flere akademiske projekter indenfor farma, medico, sundhedsteknologi og industriel biotek til markedet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier