MedWatch

Bank: Coloplasts reformpres er overvurderet

Coloplast er så godt som trådt ud af farezonen for at blive hæmmet væsentligt af sundhedsreformer, mener den tyske storbank Berenberg.

Foto: Mik Eskestad / Jyllands-Posten

Coloplast er blevet hævet til "hold" fra "sælg" af Berenberg, da banken ikke længere ser så stor risiko for, at Coloplasts vækstmuligheder vil blive hæmmet væsentligt af sundhedsreformer på den korte bane.

Berenberg har været i kontakt med indkøbere, lobbyister og konkurrenter, og vurderer, at der er relativ lav risiko for, at Coloplasts vækst vil blive afsporet.

Det fremgår af et notat, hvori Berenberg sætter et nyt kursmål på Coloplast på 1250 mod tidligere 950. Coloplast-aktien sluttede torsdag i netop kurs 1250.

Opbakning fra prismyndigheder

Berenbergs analytikere venter på baggrund af sine samtaler med kilder i branchen, at de franske sundhedsmyndigheder vil skære refusionspriserne på stomiposer med 5-7 pct. Refusionsprisen på pakninger med 30 stk. vil blive sænket med 7 pct. til november, mens pakninger med 50 stk. vil blive sænket med 5 pct. i april.

"Vigtigere og i øvrigt som noget nyt, mener branchen nu, at den har opbakning fra CEPS (prismyndighederne - Comité Economique des Produits de Santé, red) til at sikre, at størstedelen af absorberes ikke af producenterne, men snarere af engrosledet og apotekerne," skriver Berenberg.

Berenberg spår derfor, at prissænkningerne vil blive relativt nemme for producenterne at håndtere.

Prisforhøjelser i England

I Storbritannien, hvor Coloplasts henter omkring 15 pct. af sin omsætning, ser Berenberg heller ikke større risiko for, at der skæres i tilskuddene på trods af besparelser i det offentlige.

"Tværtimod, synes det modsatte at være tilfældet. Så vidt vi ved, er Storbritannien det eneste sted i verden, der har indbygget en mekanisme for årlige prisforhøjelser på stomi- og kontinensprodukter," skriver Berenberg.

Prisforhøjelserne i Storbritannien er årligt på op til 1,75 pct., og der er ifølge Berenberg tilsyneladende ikke planer fremme om at ændre på prismekanismen.

Også i Italien er der prissænkninger på vej, men det er usikkert om Coloplasts forretningsområder rammes. Endelig har Spanien ændret regler i juli, således at patienterne skal betale en større andel selv. Patientandelen for sårbandager er øget til 60 pct. fra 40 pct., mens der er indført en patientandel på 10 pct. for alle pensionister på stomiprodukter.

 Coloplast forudser ekstra udbytte, hvis opkøb glipper 

 Svensk medicokæmpe vinder dansk ordre 

 Medicobranche slap nådigt fra EU-stramning 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier