Dansk sundheds-it-firma hitter i USA

En nystartet dansk virksomhed inden for sundheds-it har stor succes i USA. Hemmeligheden er teknologi fra en spillekonsol.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
af KRESTEN MORTEN MUNKSGAARD

Esbjerg-virksomheden Welfare Denmark er netop nu godt på vej ind i varmen i det amerikanske sundhedssystem. Det skriver Børsen.

Selskabet, der arbejder inden for sundheds-it, har netop været særligt udvalgt til at deltage i en eksklusiv workshop i San Francisco for håndplukkede virksomheder kaldet The Health Tech Innovator Work Shop.

Samtidig har virksomheden, der blev stiftet i marts i år, et samarbejde med et af verdens største it-selskaber Microsoft, som skal hjælpe med at udbrede virksomhedens produkter, der blandt andet bygger på bevægelsesteknologien Kinect til Microsofts spillekonsol, X-box.

Det er i særdeleshed et it-genoptræningsprogram til blandt andet krigsveteraner fra Welfare Denmark, som de amerikanske sundhedsmyndigheder har et godt øje til, og som selskabet, der er et joint venture mellem firmaerne Idisplay Interactive og Virtual Lab, er verdens første til at udvikle i denne genre.

Kendt fra offshore

Udover det kan systemet bruges til at registrere data for eventuelle følgesygdomme og blodtryk, fortæller selskabets direktør Ulrik Møll til Børsen.

"Her har vores løsning også et vigtigt teknisk forspring, fordi vi anvender mobilnettet til datatrafik. Det er en teknologi, vi kender fra offshore-branchen, og den giver store konkurrencefordele i områder med meget spredt demografi som i store dele af USA og Skandinavien samt f.eks. Afrika og andre udviklingsmarkeder, hvor teleudviklingen er sprunget direkte til mobil kommunikation."

Også hos Microsoft er der lagt mere mærke til partneren end mange andre partnerselskaber, forklarer Microsofts seniordirektør Per Bendix Olsen til avisen.

De to selskaber bag Welfare Denmark, Idisplay Interactive og Virtual Lab, havde i de seneste årsregnskaber bruttoresultater på henholdsvis 1,4 og 3,2 mio. kr.

 Mitii må slås for fodfæste trods god feedback

 Dansk virtuel motion nomineret til international hæder

 Robot-ekspert: Frygt for robotter en barriere for vækst

 Slagtilfælde-handske hjælper med genoptræningen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også