MedWatch

Robot-ekspert: Frygt for robotter en barriere for vækst

Det faglige personale i plejesektoren skal tage den nye velfærdsteknologi og robotter til sig. Og det økonomiske potentiale skal frem i lyset, før teknologien for alvor slår igennem, vurderer en førende dansk robot-ekspert. Læs interview med Jørgen Løkkegaard fra Robotteknologi på Teknologisk Institut.

DÜSSELDORF

Frygten for den ny teknologi skal overvindes, og teknologien skal dokumentere sin økonomiske værdi, før robotter og andre teknologiske landvindinger for alvor vil gøre sit indtog i sundhedssektoren.

Det vurderer en af Danmarks specialister på feltet, teamleder Jørgen Løkkegaard fra Robotteknologi på Teknologisk Institut. MedWatch møder ham på den internationale Rehab-messe, Reharcare i Düsseldorf, hvor netop robotter er et af årets store temaer.

I adskillige år har netop robotters indtog i ikke mindst plejesektoren været et varmt emne, frygtet af nogle, ventet med spænding af andre. Men hvor langt er vi egentlig kommet?

”Robotter skal defineres meget bredt i denne sammenhæng, reelt er det velfærdsteknologiske løsninger. Og den måde, man italesætter det på, betyder også noget for at få velfærdsteknologien implementeret med succes,” siger Løkkegaard.

Han tilføjer, at  begrebet robotter har en tilbøjelighed til at give folk et billede på nethinden, der giver associationer til industri og produktion og er svært at koble på pleje og omsorg.

Læs også: Robotterne kommer - også i sundhedssektoren

Assistance

Robot-eksperten vil hellere tale om teknologi, der kan assistere mennesker på forskellig vis,

”På mange måde er vi på første trin af en stige, der hedder velfærdsteknologi, og der er rigtig meget, der er ved at blive taget i brug, for eksempel toiletter, der kan skylle og tørre, også kaldet robottoiletter. Der er nu relativt mange kommuner, der tænker dem ind i deres plejeboliger. Robotstøvsugerne er også et eksempel på robotter, der er på vej ind i stor stil. Nogle teknologier transformerer den måde, som det offentlige leverer ydelser på.”

Han mener dog, at vi både er på første trin, når det gælder introduktionen af teknologierne, og på sin vis også i forhold til udviklingen af teknologierne.

Findes der teknologier, man ikke bruger på grund af etiske overvejelser? Fordi det er svært at trænge igennem med dem?

”Ja, det må man nok sige. Der er en vis skepsis og en lille modstand stadigvæk, og det vil der nok altid være, når der kommer nye teknologier. Fagforeningen FOA lavede eksempelvis en skræmmekampagne for halvandet eller to år siden, hvor de havde et billede af fremtidens hjemmehjælper, sosu-assistenter, og det var et billede af en robot. Der er barrierer i plejesektoren, hvor visse faggrupper opfatter det som uforeneligt med at levere omsorg og pleje for ældre og handicappede, at det skal foregå med robotter.”

Men vil de afløse mennesker?

”Jamen, det vil det jo gøre. Men det hænger jo også sammen med den demografiske udvikling. Grunden til, at den offentlige sektor i Danmark har så stor fokus, er jo fordi de danske kommuner kan se, at vi bliver næsten dobbelt så mange ældre i de kommende 20-30 år. Og der vil være flere, der får kroniske sygdomme, og flere vil falde og få brug for genoptræning efter hoftebrud og så videre. Så den offentlige sektor kommer under pres, og der kigger man jo på teknologien, som en af de ting, man kan tage i brug for at imødegå den udfordring.”

Bærende platform skabt

Så den bærende platform er der, og kommunerne er meget bevidste omkring det, og det driver udviklingen af teknologier og ibrugtagning af den, påpeger han.

”Det er vigtigt at sige, at mange teknologier også vil give os en bedre livskvalitet på forskellig vis, Skylletoiletterne et godt eksempel; de færreste af os synes, det er behageligt ikke at kunne klare sig selv på et toilet, at blive tørret bagi for at sige det lige ud.  Er der en teknologi, der kan gøre det for os, vil mange jo opfatte det som noget, der højner deres livskvalitet, og de kan komme på toilettet, når de har behovet og ikke, når der er en hjemmehjælper til at hjælpe.”

Mange teknologier har den der dobbelthed i sig – de kan højne kvaliteten for borgerne, og det offentlige kan spare nogle ressourcer.

”Og velfærdsteknologien er nu på vej ind, uden at man kan tale om en tsunami, der ruller ind over det danske landskab,” siger Løkkegaard.

Når det nu ikke kommer som en tsunami, er det så et spørgsmål om økonomi eller tilvænning?

”Både og. Der bliver kørt rigtig mange projekter i Danmark for at tilvejebringe dokumentation for, at det virker. Og der er mange, der er lidt afventede for at se, hvad projekterne viser. Man skal kunne dokumentere, at der er en god business case i dem. Det er bl.a. det, vi er med til.”

Personale i kulturkløft

Kulturkløften i forhold til det faglige personale skal ændres gradvist. Og måske faktisk mest der findes barrieren, mener han.

”For når man spørger brugere og kommende ældre, det har Ældre Sagen blandt andet gjort, så svarer de fleste af os, at hvis der var en robot, der kunne hjælpe dem med deres behov, så ville de foretrække den frem for den individuelle, personlige hjælp. Så borgerne, herunder de ældre, er meget positive over for at tage teknologien i brug.”

Teknologisk Institut får også en del faggrupper forbi lokalerne i Odense, herunder studerende, der skal kunne betjene de nye teknologier fremover og til en vis grad være ambassadører for dem. For hvis der er modstand i faggruppen mod teknologien, er det svært at få rullet den ud i stor stil.

”Derfor søger man at få det ind via grunduddannelserne. Og der er da nogle, der har svært ved at forstå, at et af rationalerne er, at teknologien bl.a. skal imødegå mangel på arbejdskraft, for de oplever i dag, at kolleger fyres og andre ikke kommer i arbejde. Og oveni lurer der da også hos de faggrupper en frygt for, om de her robotter betyder, at de bliver overflødige i morgen.”

Men vil mange ”robotter” ikke også være en hjælp til de her faggrupper med for eksempel at løfte?

”Jo mange løsninger vil være en hjælp til deres arbejdsmiljø.”

Er der nogen lande, der er meget længere end os i forhold til at implementere de her løsninger i plejesektoren?

”Nej, vi er langt på området. Jeg tror ikke, at det er helt forkert at sige, at Danmark generelt inden for velfærdsteknologi er verdensførende, når det handler om at integrere det i den offentlige sektor. Det med at tænke teknologi, som noget der skal transformere den danske offentlige sektor, der er vi langt fremme.”

 Össur håber på at udvikle tankestyrede proteser 

 Formel skal sikre robotkirurgi 

 Robotter genoptager arbejdet på danske hospitaler 

 Robot-operationer erstattes af kirurgi 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier