Coloplast-retssager samles i West Virginia

De amerikanske søgsmål mod Coloplast i forbindelse med de heftigt kritiserede underlivsnet samles nu i delstaten West Virginia. Der er et potentielt højt trecifret milliontab for den danske virksomhed.
Foto: Coloplast / PR
Foto: Coloplast / PR

Coloplast kan nu fremover koncentrere sine juridiske ressourcer ved retten i The Southern District of West Virginia.

I hvert fald når det gælder retssagerne mod selskabet, hvor kvinder hævder at være blevet skadet i forbindelse med brug af såkaldte mesh, eller finmaskede net, der bruges til restaurering af kvinders underliv.

Samtlige føderale søgsmål mod Coloplast i USA vedrørende underlivsnet er således blevet samlet ved én domstol. Det skriver Drugwatch.

De skriver ligeledes, at selskabet har mindst 24 føderale søgsmål i denne sag. Fire andre selskaber har også fået samlet deres søgsmål ved netop denne ret.

Dom er en indikator

Det drejer sig om American Medical Systems, Boston Scientific Corp., Johnson & Johnson-datterselskabet Ethicon og C.R. Bard.

Netop C.R. Bard er af en californisk jury blevet idømt at betale en sagsøger i en lignende sag 5 mio. dollar.

Advokater for C.R. Bard siger, at sagen ikke var repræsentativ for alle de andre underlivsnetsøgsmål mod selskabet. Men juridiske eksperter ser ifølge Drugwatch forliget som en skelsættende afgørelse, og en indikator for, hvordan fremtidige sager sandsynligvis vil at spille ud.

Forløber Coloplast-søgsmålene på samme måde, står det danske selskab dermed over for et et potentielt højt trecifret milliontab.

 Coloplast sælger ikke underlivsnet i Danmark

 Coloplast: Erstatningssager udgør ingen større trussel

 Coloplast trækkes i retten i USA

 Coloplast-konkurrent får ros for vaginalt net 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også