Region Sjælland opruster med nyt udstyr for 108 mio. kr.

Robotter, skannere, respiratorer og dialyseapparater er blot noget af det nye udstyr, der står på Region Sjællands indkøbsliste til sygevæsenet i 2012.
Foto: Region Sjælland
Foto: Region Sjælland

En række life science-virksomheder kan se frem til at skulle levere nyt udstyr til Region Sjælland for 108 mio. kr.

Regionen opruster på operationsfronten og planlægger at købe både en operationsrobot, nye MR-scannere, CT-scannere, respiratorer og dialyseapparater. Det skriver Dagens Medicin.

Indkøbet skal gøre det muligt for Region Sjælland at hjemtage specialiserede operationer fra andre regioner og selv dække 95 pct. af sine borgeres behandlingsbehov.

Blandt andet får Roskilde Sygehus glæden af at få regionens første operationsrobot. Sjælland har hidtil været den eneste region uden en operationsrobot.

Sådan vil Sjælland bruge de 108 mio. kr.

– Etablering af operationsrobot på Roskilde Sygehus

– Udskiftning af MR-scannere på henholdsvis Køge og Holbæk Sygehus.

– Etablering af en ekstra PET/CT-scanner på Køge Sygehus

– Etablering af Angio CT-scanner på Roskilde Sygehus

– Udskiftning af to utidssvarende CT-scannere på henholdsvis Slagelse og Ringsted Sygehus

– Udskiftning af syv utidssvarende ultralydsscannere på henholdsvis Slagelse, Næstved og Ringsted Sygehus

– Udskiftning af respiratorer og tilkøb af og dialyseapparater på Slagelse Sygehus

– Etablering af rørtransportsystemer på henholdsvis Nykøbing Falster og Slagelse Sygehus

– Udskiftning af utidssvarende anæstesiapparater på henholdsvis Slagelse og Ringsted Sygehus

 

 En kvart milliard til nyt medicinsk udstyr i Region Syd

 Regionerne løfter sløret for nye hospitalsstuer 

 Grønne sygehusbyggerier udløser flere penge 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også