Salget af omdiskuteret fibrosemiddel tager fat

Lægemidlet Orkambi, der tidligere har tiltrukket sig en del politisk opmærksomhed herhjemme grundet dets prisskilt, begynder nu for alvor at rykke på den kommercielle front.
Foto: Gregory Bull/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Gregory Bull/AP/POLFOTO/arkiv

Mens forventningerne til det amerikanske biotekselskabs fibrosemiddel Orkambi er stilnet en smule af, så stiger vækstraterne. I tredje kvartal omsatte lægemidlet for 234 mio. dollars (1,6 mia. kr.), hvilket var hele 79 pct. mere end i samme periode året før.

Selskabet forventer fortsat, at lægemidlet kan omsætte for 950-990 mio. dollars, men denne forventning er mindre, end hvad man tidligere havde troet. I halvårsregnskabet lød forventningen nemlig på 1-1,1 mia. dollars.

Orkambi blev genstand for en del opmærksomhed i Danmark sidste år, da Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) udtrykte bekymring over den forventede pris på kombinationsbehandlingen i en artikel i Dagbladet Information.

Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra KORA vurderede, at behandlingen, der forventedes at koste 2 mio. kr. om året per patient i Danmark, vil føre til nedskæringer i de danske regioner, hvis den blev taget i brug. Tilbage i maj måned afviste Koordineringsrådet for ibrugtagning af Sygehusmedicin (KRIS) at give grønt lys til medicinen.

Orkambi er ifølge Vertex Pharmaceuticals, den første medicin til behandling af de bagvedliggende årsager til den genetiske lidelse cystisk fibrose i patienter fra 12 år og opefter, som har to kopier af genmutationen F508del. Det er en patientgruppe, som tæller omkring 12.000 mennesker i Europa. Der er dog ikke tale om en kur, men en livsforlængende behandling.

Analytikerestimater har tidligere peget på, at produktet kan opnå et årligt salg på 3,42 mia. dollars i 2018, mens en enkelt analytiker spår et topsalg på 5,9 mia. dollars – eller næsten 40 mia. kr.

 NICE står stejlt over for dyrt cystisk fibrose-middel

 KRIS afviser udskældt fibrose-middel

 Udskældt fibrosemiddel får grønt lys i Europa

 Hospitaler går uden om KRIS

 Stor bekymring over prisen på nyt fibrosemiddel

 Vertex får godkendt potentiel multi-blockbuster mod cystisk fibrose 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også