Det er ikke mere end halvandet år siden, at det danske biotekselskab Synact Pharma stod med kniven for struben. Selv selskabets revisor såede i årsregnskabet for 2014 tvivl om selskabets fremtid.

Her lød det blandt andet, at man ”ikke var enig i ledelsens valg af at aflægge årsregnskabet under forudsætning om fortsat drift”.

 Biotekselskab kæmper for livsnødvendig kapitaltilførsel 

Her halvandet år efter, er selskabet nu på vej til at blive noteret på den svenske minibørs AktieTorget med første handelsdag den 11. juli i år.

Synact Pharma blev stiftet tilbage i 2012 af professor Søren Nielsen, der dengang var tilknyttet Aarhus Universitet, og Thomas Jonassen, der i dag er forskningsdirektør i Synact. Begge var de stiftere og ejere af det tidligere Action Pharma, hvis lægemiddelkandidat AP214 mod akut nyresvigt i forbindelse med hjerteoperation, blev solgt til amerikanske Abbott for 110 mio. dollars – svarende til cirka 620 mio. kr. dengang.

 Aftale med Abbott giver trecifret millionbeløb til Action Pharma  

”Sideløbende med Action Pharma arbejdede vi på et andet projekt, som vi allerede dengang havde et meget godt øje til. Så da Action Pharma efter salget blev lukket, overtog Søren og jeg alle rettigheder til AP1189 (Synact Pharmas hovedaktiv, red.) som en del af den samlede handel,” siger Thomas Jonassen til MedWatch. Han fortæller, at AP1189 ”lå på hylden ved siden af, mens man lavede andre ting”, indtil Capnova (tidligere Østjysk Innovation og CAT) kom ind i billedet, og gav forskerne penge til at klargøre aktivet til fase 1.

 Sådan går det Capnovas biotekinvesteringer 

”Vi har haft et fantastisk godt samarbejde med Capnova. Vi havde et fantastisk samarbejde med dem i Action Pharma, hvor de var den første investor og en rigtig god partner, og de har også været en rigtig god partner i Synact. De har bakket op fra dag 1 og været pragmatiske og meget løsningsorienterede,” siger Jeppe Øvli Øvlesen, adm. direktør i Synact, og påpeger, at det naturligvis også vil være godt for innovationsmiljøet, hvis børsnoteringen går, som den skal.

Jeppe Øvli Øvlesen, adm. direktør

Tungt CV

Sammen med Thomas Jonassen og finanssdirektør Henrik Stage udgør de nu ledelsen hos det snarligt børsnoterede selskab. MedWatch møder trekløveret på Næsseslottet i Holte, der danner rammen om Synacts midlertidige kontor i Danmark. Det er her med udsigt over Furesøen samt fra selskabets kontor i Lund, at forberedelserne til den kommende børsnotering på AktieTorget foregår, inden turen går til Sverige til et to-ugers roadshow.

Hvis du aldrig har hørt om biotekselskabet Synact Pharma før, er du højst sandsynligt ikke den eneste. For det er under devisen, den der lever stille, lever godt, at ledelsen siden efteråret 2015 har arbejdet på at få Synact på ret køl. Her blev den tidligere adm. direktør, Søren Nielsen, i forbindelse med en omstrukturering og rekapitalisering også skiftet ud med Jeppe Øvli Øvlesen.

Han og Thomas Jonassen kender hinanden helt tilbage fra Action Pharma, hvor de begge var med til at bygge selskabet fra grunden. Jeppe Øvli Øvlesen har desuden en fortid som direktør i ChemoMetec og i medioselskabet PNN Medical. Fra de gamle Action Pharma-dage er også Torbjørn Bjerke, der i dag er bestyrelsesformand i Synact. Han har tidligere været i blandt Genentech, AstraZeneca, ALK og senest som adm. direktør for Karolinska Development.

Henrik Stage kom ombord som finansdirektør i februar i år. Han nåede at være 11 år i Santaris Pharma både som finansdirektør og som adm. direktør. Her indgik han blandt andet aftaler med Shire, GlaxoSmithKline og Bristol-Myers Squibb – bare for at nævne nogle – ligesom han stod bag forberedelserne til en amerikansk børsnotering i 2014. Den blev dog aldrig gennemført, fordi Roche købte selskabet. Senest har han været med til at notere svenske RhoVac på AktieTorget i foråret 2016.

 Santaris: Amerikansk børsnotering på bordet 

”Det kan godt være, at vi er et ubeskrevet blad, men at lave en forretningsplan med de elementer, den skal have, ved vi godt, hvordan man gør,” lyder det fra finansdirektøren. Synact Pharma vil rejse 57 mio. SEK, der skal bruges til klinisk udvikling af hovedaktivet AP1189.

 Dansk biotekselskab går på børsen 

Penge til klinikken

Hovedaktivet er baseret på selskabets patenterede melanocortin receptor-teknologi til behandling af inflammatoriske lidelser. I første omgang udvikles lægemiddelkandidaten til behandling af psoriasisartrit, der er en autoimmun inflammatorisk ledsygdom. Hos Synact vurderer man, at hovedaktivet har first-in-class-potentiale.

Thomas Jonassen, forskningsdirektør

”AP1189 styrker kroppens egne celler til at bekæmpe inflammationen ved at stimulere receptoren, som i dette tilfælde er melanocortin type 1 og 3-receptorer. Dermed oplever man en hurtigere opløsning af inflammationen, ”forklarer Thomas Jonassen, der også peger på en anden fordel ved AP1189.

”I stedet for den klassiske vej ind i cellerne går den en anden vej. En af de bivirkninger, der er ved at stimulere melancortinsystemet, er, at man samtidig stimulerer pigmenteringen i huden. Og det gør vi ikke med vores stof. Det er alt andet lige attraktivt fremadrettet, fordi det åbner for, at man kan lave en kronisk behandling på en helt anden måde,” siger han.

Den prækliniske udvikling er overstået, og nu står man på dørtrinnet til at gå videre i klinikken. Pengene fra børsnoteringen skal bruges til at gennemføre fase 1 og 2.

 Action Pharma-stifter forbereder nyt salg

Nej tak til venture

Inden man lagde sig fast på en børsnotering, undersøgte man også muligheden for venturefinansiering, fortæller Jeppe Øvli Øvlesen. Det blev dog hurtigt skudt ned igen.

”De betingelser, vi kunne få med venture, var ikke interessante for selskabet og slet ikke interessante for stifterne, og af den årsag syntes vi ikke så meget om venturemodellen,” lyder det fra den adm. direktør.

Synact Pharma bliver den seneste i en række af danske biotekselskaber, der har valgt Sverige i stedet for Danmark. Den sidste danske notering af et biotekselskab var i 2010, hvor Zealand Pharma blev noteret på fondsbørsen.

Overvejede I overhovedet ikke at gå på børsen i Danmark?

”Nej, det gjorde vi ikke”, lyder det hurtigt fra Jeppe Øvli Øvlesen, der tilføjer, at man tidligere med andre selskaber har undersøgt muligheden for dansk børsnotering, men at markedet simpelthen ikke er der for de små selskaber.

Andre selskaber som eks. Saniona, har jo fået rigtig mange private danske investorer, så man kunne vel godt argumentere for, at der er et marked?

 Dansk biotekselskab får over 700 danske investorer på to måneder 

”Det kunne man måske nok, og det kan også godt være, at det kommer derhen en dag, men jeg tror bare ikke, at markedet er stort nok,” siger Jeppe Øvli Øvlesen og peger desuden på, at en dansk børsnotering i honorarer vil koste næsten det samme millionbeløb, som man søger at rejse.

Henrik Stage, der netop har været igennem en notering af RhoVac på AktieTorget, peger også på, at hele aktiekulturen i Sverige er anderledes.

”Den måde, man tænker på i Danmark, er, at man skal lave en stor børsnotering. Du skal have en relativ høj vurdering, og du skal rejse en relativ stor andel af det. Så skal du ud og have fat i de institutionelle investorer, og hvis du skal have fat i dem, skal man have meget sikre data og gerne fra fase 3, så pengene nærmest skal bruges til markedsføring. Så du starter allerede op ad bakke,” lyder det fra finansdirektøren.

Henrik Stage, finansdirektør

Vil sælge til big pharma

Hvis alt går efter planen, skal de første patienter doseres allerede i år. Det bliver et standard fase 1-studie, fortæller Thomas Jonassen, med først en enkelt dosering og så gentagne doseringer i raske frivillige. Med overvejende sandsynlighed kommer studiet til at foregå i Frankrig. Data fra fase 2-studie skal foreligge ultimo 2018, lyder planen.

Når man først er nået derhen, vil man forsøge at gentage succesen fra Action Pharma og Santaris og enten sælge eller udlicensiere til big pharma.

 Aftale med Abbott giver trecifret millionbeløb til Action Pharma  

”Realistisk set som et lille dansk-svensk biotekselskab bør vi nok ikke og rode os ud i noget, der er større og mere kompliceret end fase 2", siger Thomas Jonassen.

”Det er data, der bestemmer. Lige nu er formålet at rejse penge nok til at lave det studie. Og hvis data er rigtig gode, ved vi også, at man godt kan have de her samtaler med big pharma. Det bedste, der kan ske, er, hvis man kan have samtaler med flere end en, fordi det har en afsmittende effekt,” siger Henrik Stage.

Er I allerede i dialog med nogle nu?

”Hvis vi var, ville vi ikke sige det.”

Det svenske børseventyr er allerede godt i gang med en rettet emission, der har bragt 12,5 mio. SEK i kassen og et nyåbnet kontor i Lund. Forude venter nu to ugers roadshow hinsidan, inden "feltet slippes løs" til den første handel 11. juli i år.