Turing øger engagement i biotekselskab

Flere direktører fra det meget omdiskuterede selskab Turing Pharmaceuticals, slutter sig nu også til ledelsen i et lille biotekselskab, som Turing reddede fra konkurs tidligere på måneden.
Foto: Craig Ruttle/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Craig Ruttle/AP/Polfoto/Arkiv

Der er blevet kigget med en vis skepsis på Turing Pharmaceuticals adm. direktør, Martin Shkrelis, engagement i det lille biotekselskab, Kalobios, som han købte sig ind i tidligere på måneden. Tilsyneladende skorter det dog ikke på engagementet i selskabet, for nu er en række andre af Turings direktører sluttet sig til Martin Shkreli i Kalobios’ ledelse, hvor han sidder som adm. direktør.

Patrick Crutcher, som forlod sin stilling i Retrophin for at følge Martin Shkreli ind i Turing, har sat sig i spidsen for forretningsudvikling. Derudover har Turingdirektører også sat sig i spidsen for finans og kommunikation.

Shkreli købte sig ind i Kalobios tidligere på måneden, efter at det lille biotekselskab havde meldt ud, at man var på vej til at lukke. Selskabets hovedprodukt, lenzilumab, er et middel mod leukæmi, og Martin Shkreli har på ny sparket gang i, at det rykker frem mod kliniske studier.

Martin Shkreli afviser derudover, at han har nogen planer om at lægge de to selskaber sammen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også