Novo varmer op til klimatopmøde

Novo Nordisk forpligter sig nu som den første danske virksomhed til at have en 100 pct. CO2-neutral produktion inden for fem år.
Foto: Novo Nordisk
Foto: Novo Nordisk

Verdens ledere mødes i starten af december til det store klimatopmøde COP21 i Paris, og på vanlig vis er Novo Nordisk betimelig.

Selskabet melder sig nemlig ifølge Berlingske Business, som den første danske virksomhed i rækken af store trendsættende globale virksomheder og lover, at selskabets produktion af diabetesmidler er 100 pct. CO2-neutral allerede om fem år.

Selskabet er førhen blevet kåret til at være et af de mest bæredygtige i verden, og selskabets produktion i Danmark er allerede CO2-neutral, men det skal blive bedre. Medicinalkoncernen har således indgået et forpligtende partnerskab, RE100, med den uafhængige internationale klimaorganisation The Climate Group, hvor man forpligter sig til at sikre, at hele elforbruget i virksomhedens globale produktion er 100 pct. CO2-neutral senest i 2020. Ud over fortsat fokus på energieffektivitet skal målet nås ved at købe vedvarende energi fra vindmøller, solanlæg og ved at bruge CO2-neutral brændsel afhængig af, hvor i verden produktionen ligger.

"Vi har i mange år haft overskud til at diskutere energiforbrug og klimamål og været med i den globale debat om, hvad der sker, når befolkningstilvæksten eksploderer, som den gør i øjeblikket, selv om vi ikke er en miljøvirksomhed. I dag er vores produktion i Danmark CO2-neutral, men nu tager vi skridtet fuldt ud og laver samme øvelse med alle vores fabrikker verden over," siger Henrik Wulff, koncerndirektør med ansvar for produktionen hos Novo Nordisk, til Berlingske Business.

 Novo-selskaber blandt verdens mest bæredygtige

 Rebien: Novo-medarbejdere bidrager eller udstødes

 Novo Nordisk henter førsteplads i bæredygtighed 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også