Medicinalkæmper i californisk priskrig

Den amerikanske delstat Californien lægger op til en ny lovgivning, der kan få markante konsekvenser for medicinalpriserne i delstaten. Industrien kæmper imod med en tocifret millionfond.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Der er i disse tider stor opmærksomhed fra både offentligheden og det offentlige på udgifterne i sundhedsvæsnet, og i Californien lægger man ifølge Bloomberg News op til en radikal lovgivning, der skal forsøge at sikre delstaten større rabatter fra medicinalindustrien.

'The California Drug Price Relief Act' har nemlig til formål at gøre det til at krav, at statslige sundhedsprogrammer kun kan indgå kontrakter med medicinalselskaber til priser, der er de samme som eller lavere end dem, der betales af det amerikanske 'Department of Veterans Affairs', som typisk får betragtelige rabatter på lægemidler.

Får lovgivningen de tilstrækkelige underskrifter, så skal borgerne i delstaten stemme om den til november 2016. Men selv om det ligger mere end et år ude i fremtiden, så er medicinalindustrien allerede godt i gang med at tale dens sag.

Brancheorganisantionen Pharmaceutical Research and Manufacturers of America har således oprettet en fond på mere end 10 mio. dollars til at bekæmpe lovforslaget. Bidragsyderne tæller otte medicinalselskaber, herunder Johnson & Johnson, som gav 5,86 mio. dollars, Bristol-Myers Squibb gav 2,88 mio. dollars, mens også Pfizer, Eisai, Purdue Pharma, Medicines, Sunovion Pharmaceuticals, og Daiichi Sankyo også bidrog.

 Medicinalselskaber tøver med prisstigninger

 EU-Kommissær efterlyser åbenhed om medicinpriser

 Nye aktiefald efter ’demokratisk priskrig’

 "Han ligner en forkælet møgunge" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også