Medicinalselskaber tøver med prisstigninger

Debatten i kølvandet på Turings prisstigninger på Daraprim har skræmt Valeant og Allergan, der forudser en gang i de såkaldte 'buy and raise'-handler.
Foto: /ritzau/AP/Ryan Remiorz
Foto: /ritzau/AP/Ryan Remiorz

De seneste ugers heftige debat om de amerikanske medicinpriser har gjort indtryk på to af industriens største aktører.

Både Valeant og Allergan har flere gange købt mindre medicinalselskaber for derefter at hæve prisen på lægemidlet markant fra den ene dag til den anden.

Men den praksis kan meget vel være fortid, fortæller virksomhedernes topchefer til Financial Times. I hvert fald vil de begge tænke sig godt om, inden de bruger metoden fremover.

"Vores appetit på den slags handler er blevet markant mindre," siger Michael Pearson, adm. direktør i Valeant og tilføjer: ”Det kommer til at være meget mindre attraktivt."

Den canadiske koncern har benyttet sig af den såkaldte ’buy and raise’-teknik så sent som i februar, hvor den købte rettighederne til to hjertemedikamenter og med det samme hævede prisen med henholdsvis 525 pct. og 212 pct.

Det samme gælder Allergan, der har hævet priserne på flere af sine midler adskillige gange det sidste år. Men her får debatten, der udsprang af Turing Pharmaceuticals prisstigninger på Dataprim, også topchefen til at spå en nedgang i den slags handler.

"Den gode nyhed, det positive, der kan komme ud af det, er, at den dårlige omtale og reaktionen på Turing vil have en afskrækkende effekt på andre," siger adm. direktør Brent Saunders.

Efter Turing købte Daraprim af Impax Laboratories i august hævede virksomheden straks prisen for at få sin investering tilbage så hurtigt muligt. Det forargrede mange amerikanere, herunder den demokratiske præsidentkandidat, Hillary Clinton, der har varslet et opgør med medicinalpriserne - en udmelding, der har fået biotekaktierne til at styrtdykke de seneste uger.

Forhadt medicinalboss er langt fra alene
 

Kapitalforvalter: Markedet overreagerer på Hillary-udmelding

Nye aktiefald efter ’demokratisk priskrig’

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også