EU-Kommissær efterlyser åbenhed om medicinpriser

Der skal ifølge EU's sundhedskommissær være større åbenhed om priserne på lægemidler på tværs af grænserne i Europa for at undgå mistillid over for medicinalindustrien i den almene befolkning.
Foto: Jacquemart Jennifer
Foto: Jacquemart Jennifer

Medicinalindustrien bør gøre op med princippet om at holde prissætningen som en kommerciel hemmelighed, da den tilgang er kilde til en masse mistillid i samfundet.

Sådan lyder meldingen fra EU-Kommissæren for sundhed og fødevaresikkerhed, Vytenis Andriukaitis, ifølge Dagens Pharma på ved European Health Forum Gastein.

Han mener således, at man bør have transparente prislister i hvert medlemsland, således at alle har det fulde billede af, hvad lægemidler koster i Europa.

"Spørgsmålet om prioritering af lægemidler skaber en masse spændinger i samfundet. Det er en negativ trend for os alle, og det bliver endnu værre, fordi finansieringen af hele sundhedsstyrelsen er baseret på solidaritet. Vi bør alle vide, hvor store udgiften er, hvad pengene går til og hvordan udgifterne vil blive kompenseret," sagde Vytenis Andriukaitis.

Over for MedWatch har EU-Kommissæren også tidligere opfordret til en højere grad af samarbejde medlemslandene imellem, når det kommer til indkøb af medicin og deling af de data, som ligger til grund for prissætning.

 EU-Kommissær åbner for bredere samarbejde om medicinpriser

 Sundhedsministre vil kortlægge medicinområdet i Norden

 Industri opfordrer sundhedsministeren til at huske nuancerne

 Sundhedsministeren vil snakke medicinpriser med naboerne  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også